Lægernes Pension - AML-specialist
Slået op d. 04-02-2026. Deaktiveret d. 17-02-2026.
Jobbeskrivelse
Lægernes Pension og Bank er med til at sikre lægerne og deres familier økonomisk tryghed gennem livet. Som pensionskasse og bank, har vi samtidig en central rolle i at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.
Brænder du for AML, har du erfaring med alarmbehandling, underretninger og komplekse AML-vurderinger? Og vil du være en del af et team, der er kendetegnet ved høj faglighed og et stærkt fællesskab?
Så kan du blive vores nye AML‑specialist.
Jobbet
Vi prioriterer bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering højt. Som AML-specialist i Hvidvaskafdelingen vil du få en central rolle i afdelingens daglige drift og i den løbende styrkelse af vores AML-setup.
Jobbet kræver høj faglighed, selvstændighed og et skarpt analytisk blik – og du bliver naturligt sparringspartner for både kolleger og den hvidvaskansvarlige.
Du kommer blandt andet til at arbejde med transaktionsmonitorering, udarbejdelse af underretninger til NSK, sanktionsscreening, gennemførelse af løbende AML-kontroller, PEP-håndtering, foretage AML-relaterede godkendelser, samt bidrage med indsamling af data til samarbejdspartnere.
Dine kvalifikationer
Vi leder efter dig, der har:
- Solid erfaring indenfor AML‑område i en bank eller anden finansiel virksomhed
- Erfaring med transaktionsmonitorering
- Erfaring med underretninger til NSK
- Forståelse for PEP‑vurderinger, sanktioner, KYC‑krav og gennemførsel af kontrol-opgaver
Gerne erfaring med BEC’s systemer – det er en klar fordel, men ikke et krav.
Som person
Du er analytisk, grundig og selvkørende. Samtidig er du god til at formulere dig – både skriftligt og mundtligt. Du er handlekraftig, struktureret, i stand til at balancere kvalitet og effektivitet og ønsker derudover at bidrage positivt til holdånden og det gode samarbejde i AML-teamet.
Det bliver du en del af
Du kommer til at arbejde i en koncern, hvor din indsats og indflydelse vil være synlig. Du får et tæt samarbejde med seks kolleger med forskellig baggrund og kompetencer i Hvidvaskafdelingen.
AML-teamet er kendetegnet ved et stærkt fællesskab, høj faglighed og et miljø, hvor vi hjælper hinanden – både professionelt og menneskeligt. Den medarbejder, du erstatter, går på pension efter mange år som værdsat kollega, og vi søger en profil, der kan videreføre samme høje kvalitet og gode samarbejde.
Vi tilbyder dig
- Et job med mening – du bidrager til at bekæmpe økonomisk kriminalitet
- En arbejdsplads med fokus på sundhed, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling
- Attraktiv løn og pension
- Kantine- og massageordning
- Let adgang til Flintholm Station med bus, metro og S-tog.
Udvikling i jobbets daglige popularitet

Lægernes Pension
Ejer: Medlemsejet
Nøgletal (2024)
108,8 mia. kr.
Markedsrenteopsp.
304,0 mio. kr.
Gns. renteopsp.
3,4 mia. kr.
Indbetalinger
3,4 mia. kr.
Udbetalinger
Markedsandel, indbetalinger
1,3 %
Markedsandel, opsparing
3,0 %
171 medarbejdere
54.535 tegnede policer
Sammenlign med andre selskaber
Beliggenhed
Klik på kortet for at åbne Google Maps.
Dirch Passers Allé 76, 2000 Frederiksberg


