AP Pension - AP Pension søger Digital Produkt Designer

Slået op d. 30-12-2025. Deaktiveret d. 17-01-2026.

Gå til aktive jobopslag

Jobbeskrivelse

Inaktiv
Kommunikation
Medarbejder

Vil du være med til at skabe fremtidens pensionsløsninger? Hos AP Pension er vi i gang med en spændende transformation, hvor vi kombinerer forretningsforståelse, teknologi og innovation for at levere kundeoplevelser i verdensklasse. Vi drømmer stort – og vi har brug for dig til at hjælpe med at gøre visionerne til virkelighed. Som Digital Produkt Designer vil du komme til at eje og drive den visuelle del af vores kundeoplevelser, at sikre at brand og brugeroplevelse mødes og frem for alt at vi designer digitale services som kunderne har lyst til at bruge.

Om jobbet

Du bliver en del af en afdeling der designer og definerer alle APs digitale service, til privatkunder, virksomheder og til vores salgspartnere. Du vil få en unik mulighed for at være med til at sikre at kunderne møder en ensartet visualitet og APs brand kommer i spil i intuitive og funktionelle løsninger. Vi er et team i udvikling og vækst, men har allerede flere løsninger ude og har et veldefineret og modent designsystem som vi bruger aktivt i vores udvikling.

Dine opgaver vil blandt andet bestå af:

  • Deltage i designsprints sammen med UXere og relevante folk fra forretningen

  • Udvikle mockups i Figma udfra løsningskoncepter – men også udfordre os med din erfaring inden for visuel kommunikation, så vi laver digitale services kunderne ikke bare kan bruge, men har lyst til at bruge

  • Eje designsystemet, og sikre at vi bruger det korrekt inden vi sender opgaver til udvikling

  • Sammen med udviklerne sikre at designsystemet bruges korrekt og at alle komponenter er beskrevne og virker korrekt.

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har 5+ års erfaring med at arbejde med digital produkt design

  • Har en designfaglig uddannelse der bakker dit portfolio op

  • Er hjemme i Figma og hurtigt kan sætte mock-ups sammen

  • Sikrer at designsystemet lever og bliver brugt

  • Har respekt for brugerne og forretningen

Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • At være en del af en større virksomhed og gøre brug af de kompetencer vi har i AP

  • At arbejde i agile teams i samspil med udviklere for at sikre et godt produkt

  • At arbejde indenfor pension eller finans, eller anden reguleret branche

  • At lave illustrationer og grafiske elementer

Vi tilbyder

  • En udfordrende og spændende hverdag med stor indflydelse på AP Pensions udvikling.

  • Et motiverende arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder.

  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsglæde – og en uformel omgangstone.

  • Attraktive ansættelsesvilkår, herunder pensionsordning, sundheds- og tandforsikring.

  • Vi ligger tæt på offentlig transport – kun få minutters gang fra Orientkaj.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Samtaler afholdes løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Om AP Pension

I AP Pension arbejder vi hver dag for at skabe overskud til vores kunder – både økonomisk og menneskeligt. Vores kultur er drevet af kvalitet, kundenærhed og effektivitet, så vores kunder altid er i trygge hænder. Vi værner om en inkluderende kultur, hvor du kontinuerligt kan udvikle dig og bringe dine færdigheder i spil. Din udvikling tager afsæt i vores kulturprincipper - superiør, kundenær og effektiv - hvor vi sammen får tingene til at ske og sørger for, at kunderne er i trygge hænder.

Hos AP Pension ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle, hvor nye samarbejdsformer og perspektiver bidrager til de bedste løsninger for vores kunder. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, kønsidentitet, race, oprindelse, religion, etnicitet eller handicap til at søge stillingen.

Kan du se dig selv i vores værdier, og ønsker du at bidrage til at skabe overskud til vores kunder, så kom og vær en del af AP Pension.

Udvikling i jobbets daglige popularitet
AP Pension logo
Om AP Pension

Ejer: FORENINGEN AP PENSION F.M.B.A.

Startår: 1919

Selskabstype: Livsforsikringsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger: 6.83%

Markedsandel ift. opsparing: 4.52%

Antal medarbejdere: 637

Om kunderne i AP Pension

Markedsrenteopsparing:

109.757 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

39.352 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

15.784 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

15.199 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

209.195

Antal kunder, individuelt tegnede:

259.994

Beliggenhed
Gå til selskabets hjemmeside
Gå til aktive jobopslag

Andre ledige stillinger med fagområde: Kommunikation

Velliv logo

Studentermedhjælper med flair for at analysere, indsamle og strukturere data

Slået op d. 08-01-2026.

Kommunikation

Studentermedhjælper

Andre ledige stillinger med stillingsniveau: Medarbejder

P+ Pension logo

Driftsorienteret pensionsmedarbejder til proces- og supportteam

Slået op d. 09-01-2026.

🔥 Populær 🔥

Pensionsrådgivning

Medarbejder

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionsjob.dk giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.



Pensionsjob.dk logo

Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på kontakt@pensionsjob.dk

© Pensionsjob.dk 2026