Forca - Business Controller
Slået op d. 18-08-2026.
Jobbeskrivelse
Trives du i en rolle, hvor du skaber overblik, transparens og stærke økonomiske beslutningsgrundlag? Er du analytisk skarp og motiveres du af at arbejde i krydsfeltet mellem økonomi, forretning og kunder? Så har vi lige nu en spændende mulighed for dig som Business Controller i Forca.
Vi tilbyder dig en central rolle i FP&A
Vi søger lige nu en Business Controller til FP&A i Forca. Her bliver du en del af en vigtig økonomifunktion med dygtige og engagerede kolleger, hvor du får en central rolle i at sikre høj kvalitet, transparens og sporbarhed i Forcas økonomiske rapportering og afregning over for ejerkunderne.
Som Business Controller bliver du bindeled mellem FP&A, Accounting, forretningen og ejerkunderne. Du får en bred samarbejdsflade og en hverdag, hvor du både arbejder analytisk, procesorienteret og forretningsnært. Rollen rummer både drift, udvikling og tæt dialog med forskellige interessenter på tværs af organisationen.
Dine arbejdsopgaver vil være mange og forskelligartede, og omdrejningspunktet vil især være at:
- Drive den løbende operationalisering og videreudvikling af Forcas betalingsmodel
- Sikre transparens mellem ydelser, aktiviteter, omkostninger og afregning
- Udarbejde og kvalitetssikre omkostnings- og faktureringsspecifikationer på tværs af SLA-områder, tilkøbsydelser og projekter
- Varetage kvartalsvis økonomisk rapportering med fokus på forbrug, afregning, omkostninger, afvigelser og opdaterede estimater
- Udarbejde analyser, beslutningsoplæg og opfølgning samt deltage i dialog og kvartalsmøder med ejerkunderne
Det er en rolle for dig, der motiveres af at skabe gennemsigtighed i komplekse økonomiske sammenhænge og samtidig vil være tæt på både forretningen og beslutningerne.
Hvad kan du forvente af Forca?
Som arbejdsplads er Forca noget helt særligt – vi er kendetegnet ved et bredt kompetencefællesskab på tværs af brancher. Forcas services til vores kunder spænder vidt.
Desuden kan vi garantere dig en meningsfyldt hverdag. I Forca arbejder vi sammen for at levere pensionsservices godt og effektivt til vores kunder. Jo bedre vi gør det, jo mere kan vores kunder investere i deres pensionsmedlemmers alderdom.
Desuden har vi gode arbejdsvilkår og medarbejdergoder. Vi har til huse i Tuborg Havn, og vi sidder alle på samme adresse. Vi mødes på kontoret i hverdagen, holder sociale arrangementer i vores dejlige kantine eller på tagterrassen. Og vi har selvfølgelig fokus på trivsel, fleksibilitet og gode rammer, også for hjemmearbejde.
Vi forestiller os, at dine kvalifikationer omfatter
Vi forestiller os, at du har en relevant økonomisk uddannelse og erfaring fra en rolle, hvor du har arbejdet med controlling, økonomistyring eller rapportering. Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Har en relevant videregående økonomisk uddannelse, fx cand.merc., cand.oecon. eller lignende
- Har mindst 4-7 års erfaring med controlling, økonomistyring, rapportering eller lignende
- Har erfaring med omkostningsmodeller, afregning, budgetopfølgning og gerne stakeholder management
- Er stærk i Excel og PowerPoint og har erfaring med Power BI samt ERP-løsninger, gerne Microsoft D365
- Har en stærk analytisk forståelse og evner at skabe struktur, transparens og sporbarhed i komplekse økonomiske sammenhænge
Som person er du kendetegnet ved at være
For at få succes i rollen ser vi gerne, at du:
- Er analytisk, struktureret og kvalitetsbevidst
- Arbejder selvstændigt, tager ansvar og følger opgaverne helt til dørs
- Er samarbejdsstærk og god til at skabe relationer på tværs af organisationen
- Kan formidle komplekse økonomiske problemstillinger klart og enkelt
Vi glæder os til at høre fra dig
Hvis du er interesseret i stillingen, så send dit CV og gerne en motiveret ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Ansøgningsfristen vil være mandag den 7. september. Opslaget vil blive taget ned, hvis den rette kandidat findes inden ansøgningsfristens udløb.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af FP&A Henrik Thomsen på mail htho@forca.dk eller telefon 22 69 00 88.
Trives du i en rolle, hvor du skaber overblik, transparens og stærke økonomiske beslutningsgrundlag? Er du analytisk skarp og motiveres du af at arbejde i krydsfeltet mellem økonomi, forretning og kunder? Så har vi lige nu en spændende mulighed for dig som Business Controller i Forca.
Vi tilbyder dig en central rolle i FP&A
Vi søger lige nu en Business Controller til FP&A i Forca. Her bliver du en del af en vigtig økonomifunktion med dygtige og engagerede kolleger, hvor du får en central rolle i at sikre høj kvalitet, transparens og sporbarhed i Forcas økonomiske rapportering og afregning over for ejerkunderne.
Som Business Controller bliver du bindeled mellem FP&A, Accounting, forretningen og ejerkunderne. Du får en bred samarbejdsflade og en hverdag, hvor du både arbejder analytisk, procesorienteret og forretningsnært. Rollen rummer både drift, udvikling og tæt dialog med forskellige interessenter på tværs af organisationen.
Dine arbejdsopgaver vil være mange og forskelligartede...
Udvikling i jobbets daglige popularitet



