Industriens Pension - Er du limen, der binder huset sammen? Og er du lige dele glad for mursten og mennesker? Bliv vores nye Facility Manager
Slået op d. 11-09-2025. Deaktiveret d. 29-09-2025.
Jobbeskrivelse
Forestil dig et hus, hvor alt bare spiller: Receptionen tager imod med et stort smil, mødelokalerne er dækket nænsomt op (med mødestellet selvfølgelig, ikke medarbejderservicen, næh der skal være styr på sagerne), og frokosten, som der i øvrigt er rigeligt af, bliver serveret lige til tiden.
Ja, huset (der ifølge bestselleren ”Nørre Farimagsgade 3-5: en ejendom i København” nynner, når man går rundt på gangene, og er en ældre, charmerende skønhed fra 1881) summer generelt af positiv energi, for her er ej heller bekymringer om fx fugt i vores kælder, revner i murværket, defekte kaffemaskiner, manglende adgangskort eller servicepartnere, der ikke lever op til en indgået aftale.
Det har du nemlig også styr på (sammen med de dygtige og dejlige kolleger Heidi, Tonny, Clara og Sebastian i intern administration naturligvis, hvis trivsel og udvikling i øvrigt er en af dine vigtigste prioriteter).
Hvis det lyder som noget for dig, og du samtidig gerne vil have en dagligdag, der rimer på gode kollegaer, høj faglighed og gensidig respekt, så er du måske netop den, vi søger.
Indbydende og velfungerende rammer og store smil
Hos Industriens Pension er vi nemlig netop nu på jagt efter en ny Facility Manager, der får ansvar for både drift, service og vedligehold af hele vores hus, og som bliver ansvarlig for at skabe de rammer, der gør, at alle andre kan fokusere på deres kerneopgaver. Kort sagt leder vi efter dig, vi ringer til, når huset hoster og pruster, og dig vi takker, når det hele kører gnidningsfrit.
Helt konkret får du det overordnede ansvar for …
- teamet ”Intern administration”
- bygningens drift, sikkerhed og vedligehold
- aftaler og samarbejder med eksterne serviceleverandører
- receptionen og den varme, professionelle og indbydende velkomst
- små og store projekter, der løfter både rammerne og hele oplevelsen af vores hus og alles dagligdag
Og inden vi når til vores forventninger til dig, så hør lige lidt mere om, hvorfor du skal lægge en stor del af dine vågne timer her ho...
Du har fundet et gammelt jobopslag, som ikke længere er aktivt.
Skriv til kontakt@pensionsjob.dk for den fulde jobbeskrivelse til dette job.
Udvikling i jobbets daglige popularitet

Om Industriens Pension
Ejer: Arbejdsmarkedets parter
Startår: 1992
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger: 4.26%
Markedsandel ift. opsparing: 6.43%
Antal medarbejdere: 214
Om kunderne i Industriens Pension
Markedsrenteopsparing:
205.594 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
6.563 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
9.855 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
8.111 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
442.251
Antal kunder, individuelt tegnede:
49.707
