Menu

P+ Pension - Erfaren Investment Manager til Alternative Investeringer i P+

Slået op d. 16-04-2026.

Jobagent

Del med dit netværk


Jobbeskrivelse

Aktiv
Investering
Medarbejder

P+, Pensionskassen for Akademikere, er en medlemsejet pensionskasse for akademikere med 125.000 medlemmer og en samlet formue på ca. 185 mia. kr. Vi arbejder hver dag for at skabe værdi for vores medlemmer, og vi ligger blandt branchens bedste, når det gælder konkurrencedygtige afkast.

P+ søger en erfaren og analytisk kollega, der kan være investment lead og porteføljeforvalter i afdelingen for Alternative Investeringer. Rollen har primært fokus på infrastruktur, men giver også mulighed for at arbejde med ejendomme samt opgaver inden for private equity og private credit. Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt.

Er du analytisk i din opgaveløsning og brænder du for at lave gode investeringer?

Alternative investeringer udgør i dag en væsentlig del af P+’s samlede formue. Teamet for alternative investeringer forvalter en global portefølje inden for infrastruktur, ejendomme, private equity samt private credit og investerer primært via fonde og co-investeringer med de bedste forvaltere inden for deres felt.

Du vil blive ansvarlig for at identificere og gennemføre investeringer i samarbejde med kolleger i teamet, samt for at monitorere din egen portefølje.

Dine arbejdsopgaver kommer blandt andet til at bestå af følgende:

  • Identificere, analysere og gennemføre nye investeringer globalt. Her indgår bl.a. markedsanalyse, forvalter analyse, afkast/risiko modellering, benchmarking- og følsomhedsanalyser, mv.
  • Gennemføre due diligence og koordinere med eksterne rådgivere og kolleger fra andre teams
  • Forhandle kommercielle og juridiske vilkår på nye investeringer
  • Udarbejde investeringsindstillinger samt præsentere for investeringskomitéen
  • Løbende opdatering af den strategiske plan for porteføljen samt pipeline for mulige nyinvesteringer
  • Løbende monitorering af og opfølgning på den eksisterende portefølje i tæt samarbejde med andre afdelinger, bl.a. ESG-teamet og risikoafdelingen
  • Udlandsrejser som indebærer repræsentation af P+ på Advisory boards mv.

Skaber du resultater og gode relationer?

Vi forestiller os, at du har en økonomisk kandidatuddannelse med gode resultater kombineret med 3–5 års investeringserfaring inden for infrastruktur og/eller real assets (fondsinvesteringer, co-investeringer og direkte investeringer) fra fx en pensionskasse eller en asset manager.

Derudover står nedenstående på vores ønskeseddel:

  • Du har solide investeringsmæssige kompetencer, er detaljeorienteret og arbejder selvstændigt
  • Du er en teamplayer og forstår vigtigheden af at samarbejde om fælles mål
  • Du har gode kvantitative evner og erfaring med værdiansættelsesmodeller, følsomhedsanalyser og lignende
  • Du har mod på at opbygge bred forståelse for investeringsområdet i P+
  • Du har gode formidlingsevner og erfaring med udarbejdelse af præsentationer mv.
  • Du er flydende i engelsk – både i skrift og tale, og har gerne international erfaring
  • Du har lyst til et job med rejseaktivitet, i forbindelse med forvalterbesøg og due diligence

Dagligdagen i P+

Som arbejdsplads er P+ præget af tillid, arbejdsglæde og engagement. Vi prioriterer godt kollegaskab, klar kommunikation og ansvarlig ledelse. Vi har et inspirerende og stærkt fagligt miljø og et godt samarbejde på tværs af afdelinger.

Vi har en uformel omgangstone, hvor ledergruppens døre altid står åbne, og hvor vi hilser på hinanden, når vi mødes på gangene. Din faglige udvikling er vigtig, og der er vide rammer for, hvordan du som medarbejder kan bringe dine evner i spil til gavn for P+ og vores medlemmer.

Som medarbejder i P+ har du adgang til kantine, massage- og fysioterapiordning, gratis idrætstilbud og sociale arrangementer, ligesom vi byder på morgenmad to gange om ugen og fejrer begivenheder og mærkedage sammen. Du får også sundheds- og tandforsikring, betalt internet, 6. ferieuge og flere betalte fridage, attraktive barselsvilkår samt mulighed for fleksibel arbejdstid med op til to hjemmearbejdsdage om ugen. Vi har adresse på Frederiksberg lige ved Flintholm Stations S-togs- og Metro-linjer og mulighed for parkering i kælderen.

Du kan læse mere om dagligdagen i P+ på vores hjemmeside: www.pplus.dk/om-os/karriere

Vil du være en del af holdet?

Lyder det som noget for dig? Så send os dit CV og en kort motiveret ansøgning via linket.

Ansøgningsfristen er den 11. maj 2026, men vi indkalder løbende til samtale og besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

Hvis du er nysgerrig efter at vide mere, er du velkommen til at kontakte Chef for Alternative Investeringer, Michael Dalsgaard.

Vi vil gerne minimere bias og frabeder derfor billeder, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces. Vi ønsker at skabe en inkluderende rekrutteringsproces og give alle jobansøgere lige muligheder uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold.

P+, Pensionskassen for Akademikere frabeder sig uopfordrede henvendelser fra annoncører, search- og rekrutteringsbureauer. Dette gælder både vedrørende annoncering af stillingsopslag, forslag til kandidater fra headhuntere og salg af relaterede tjenesteydelser eller produkter. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at der ikke rettes henvendelser til vores rekrutteringsansvarlige i denne sammenhæng.

P+, Pensionskassen for Akademikere, er en medlemsejet pensionskasse for akademikere med 125.000 medlemmer og en samlet formue på ca. 185 mia. kr. Vi arbejder hver dag for at skabe værdi for vores medlemmer, og vi ligger blandt branchens bedste, når det gælder konkurrencedygtige afkast.

P+ søger en erfaren og analytisk kollega, der kan være investment lead og porteføljeforvalter i afdelingen for Alternative Investeringer. Rollen har primært fokus på infrastruktur, men giver også mulighed for at arbejde med ejendomme samt opgaver inden for private equity og private credit. Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt.

Er du analytisk i din opgaveløsning og brænder du for at lave gode investeringer?

Alternative investeringer udgør i dag en væsentlig del af P+’s samlede formue. Teamet for alternative investeringer forvalter en global portefølje inden for infrastruktur, ejendomme, private equity samt private credit og investerer primært via fonde og co-investeringer med de bedste ...

Udvikling i jobbets daglige popularitet
P+ Pension logo

P+ Pension

Pensionskasse
Grundlagt 1983

Ejer: Medlemsejet


Nøgletal (2024)

28,4 mia. kr.

Markedsrenteopsp.

131,9 mia. kr.

Gns. renteopsp.

7,6 mia. kr.

Indbetalinger

6,1 mia. kr.

Udbetalinger

Markedsandel, indbetalinger

2,9 %

Markedsandel, opsparing

4,4 %

111 medarbejdere

150.073 tegnede policer


Sammenlign med andre selskaber
Beliggenhed
Kort over P+ Pension

Klik på kortet for at åbne Google Maps.

Dirch Passers Allé 76, 2000 Frederiksberg

Gå til selskabets hjemmeside

Del:

Andre ledige stillinger med fagområde: Investering

PensionDanmark logo

Commercial Asset Manager til PensionDanmark Ejendomme

Slået op d. 07-04-2026.

Investering

Medarbejder

Andre ledige stillinger med stillingsniveau: Medarbejder

Nordnet logo

Nordnet søger erfaren pensionsspecialist

Slået op d. 31-03-2026.

🔥 Populær 🔥

Anden administration

Medarbejder

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionsjob.dk giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.



Få nye jobs direkte i din indbakke med


ForsideAktuelle jobopslagJobkategorierJobarkivSøg i jobopslagPopulære søgningerJobstatistikSammenlignLinksOmAnnoncører

Fagområde

Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på kontakt@pensionsjob.dk

Cookie- og privatlivspolitik · AI-genererede billeder

© Pensionsjob.dk 2026