Forca - Erfaren Product Owner
Slået op d. 09-03-2026. Deaktiveret d. 20-03-2026.
Jobbeskrivelse
Skab fremtidens fondsservices hos Forca
Har du lyst til at være med til at styrke og professionalisere opgavehåndteringen i Fondsområdet hos Forca, planlægge og styre produktindsatsen på alle større og mindre leverancer samt sikre koordineringen på tværs af vores interne teams og eksterne samarbejdspartnere? Så leder vi efter dig, der er en metodisk stærk Product Owner, med gode kommunikative evner og en solid erfaring fra tilsvarende roller.
Skab værdi for kunderne
Som Product Owner i Fund Business Development hos Forca, bliver du en central nøgleperson i et område bestående af dygtige og dedikerede kollegaer, som alle arbejder på at styrke den proces- og systemmæssige understøttelse af hele fondsområdet, og dermed skabe endnu større værdi for vores kunder gennem særligt fokus på gevinstrealiseringerne.
Kort fortalt, vil du blandt andet arbejde med udarbejdelsen af One Pagers og Business Cases, og samtidig stå for den løbende opbygning og vedligeholdelse af opgaverne i Azure DevOps.
Som Product Owner vil du have en bred berøringsflade på tværs af værdikæden, fra opstart til endt implementering. Rollen er derfor, blandt andet, ansvarlig for disse indsatser:
- Bistå med at planlægge og kravstille opgaverne, i tæt samspil med blandt andet Kunderne, Produktledelsen, Product Managers og vores Business Analysts
- Sikre allokeringen af udviklingsressourcer på tværs af teams og hos eksterne samarbejdspartnere
- Fungerer som Lead på de agile discipliner såsom Sprint Planning, Review og Retrospective
- Bidrage med udarbejdelse og løbende vedligeholdelse af One Pagers og Business Cases
- Bidrage til løbende opbygning og vedligeholdelse Epics, Features og PBI’ere i Azure DevOps med særlig fokus på overholdelse af formalia og governance regler
- Løbende rapportering til teamet, Produktledelsen, Produkt Managers, Projektledere, PMO-kontoret og øvrige interessenter
- Løbende sparring med Test og Release Management ift. udarbejdelse af testcases og acceptkriterier
- Udvikle og vedligeholde processer, metoder og værktøjer omkring produktledelsesdelene
- Bidrage til udarbejdelse og vedligeholdelse af Roadmap for Fondsområdet
Hvad kan du forvente af Forca?
Forca er en spændende og ambitiøs arbejdsplads, kendetegnet ved et bredt kompetencefællesskab på tværs af brancher. Vi tilbyder en meningsfuld hverdag, hvor vi sammen leverer effektive pensionsservices, der gør en forskel for vores kunders pensionsmedlemmer. Vores gode arbejdsvilkår inkluderer en central beliggenhed i Tuborg Havn, sociale arrangementer i vores kantine og på tagterrassen, samt fokus på trivsel og engagement.
Faglig baggrund
- En relevant videregående uddannelse inden for økonomi, finans, IT eller lignende
- Solid erfaring (mindst 5 år) med en tilsvarende rolle som Product Owner / Product Manager, indenfor Fondsområdet / Asset Management, alternativt indenfor pension/forsikring
- Solid erfaring med agile metodikker såsom SAFE, SCRUM, Kanban, gerne kombineret med erfaring i traditionelle vandfaldsbaserede projekter
- Har relevante certificeringer inden for SAFE, SCRUM, Kanban og/eller projektledelse
- Taler og skriver ubesværet minimum ét skandinavisk sprog, samt engelsk til samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og leverandører
- Kendskab til SimCorp Dimension og Microsoft Azure DevOps er en fordel, men ikke et krav
- Kendskab til systemer inden for kapitalforvaltning er ligeledes en fordel, men ikke et krav
Analytisk stærk og systematisk
Vi sætter barren højt og lægger vægt på både faglige kompetencer, personlig adfærd og samarbejdsevner.
- Du har gode kommunikationsevner, og kan formidle komplekse emner på en let forståelig måde
- Du har stærke analytiske evner og er både struktureret og systematisk
- Du tager ansvar for dit arbejde, egen udvikling og trivsel
- Du evner at arbejde selvstændigt og som en del af et team
- Du er åben og ærlig, og udviser en hensigtsmæssig adfærd – også i pressede situationer
- Du sætter en ære i at dele viden og dokumentere løsninger
- Du er proaktiv, resultatorienteret og trives i et dynamisk miljø
Vi glæder os til at høre fra dig
Send gerne din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest
torsdag den 27. marts 2026, da vi løbende indkalder til samtaler.
Har du spørgsmål, kontakt Head of Fund Business Development, Torben Rosenkrands Palm, på tpa@forca.dk eller mobil (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).
Udvikling i jobbets daglige popularitet



