Menu

PFA - Forebyggelsespartner - Sæt strategisk retning for sundhed og trivsel sammen med PFA's kunder

Slået op d. 16-01-2026. Deaktiveret d. 02-02-2026.

Jobagent
Gå til aktive jobopslag

Jobbeskrivelse

Inaktiv
Pensionsrådgivning
Medarbejder

”Som forebyggelsespartner kommer du tæt på de beslutninger, der former sundhed og trivsel i arbejdslivet hos vores virksomheds- og organisationskunder. Rollen er i høj grad præget af kundesamarbejdet. Du bliver en betroet rådgiver for ledelsen hos BtB- og BtO-kunder og en central person i udviklingen af PFA’s løsninger på området Strategisk Sundhed. I teamet Strategisk Sundhed bruger vi vores forskellige fagligheder til at skabe løsninger, der gør en konkret forskel,” siger Rikke Bay Haaber, chef af Strategisk Sundhed,

Så hvad er det egentlig, du skal? 

Som Forebyggelsespartner arbejder du tæt sammen med beslutningstagere som direktion, HR-direktører og ledere, og hjælper dem med at skabe sundhed og trivsel i deres organisation. Sammen med dine kolleger i Strategisk Sundhed er du med til at videreudvikle de services og værktøjer, der understøtter vores BtB- og BtO-kunder i at skabe trivsel i arbejdslivet. 

Du gør sundhed og trivsel strategisk hos vores kunder 

Dine nøgleopgaver er at: 

  • Rådgive beslutningstagere hos BtB- og BtO-kunder om sundhed og trivsel i arbejdslivet på et strategisk niveau. 
  • Udarbejde oplæg til sundheds- og trivselsstrategier og omsætte dem til konkrete løsninger og indsatser for den enkelte kunde. 
  • Deltage i kundepitches og forhandlingssituationer, hvor du er med til at præsentere og kvalificere PFA’s løsninger inden for Strategisk Sundhed. 
  • Holde oplæg og facilitere workshops om sundhed, trivsel og forebyggelse. 
  • Samarbejde tæt på tværs af PFA, særligt med kundecheferne i Erhverv samt kolleger i Sundhed, Marketing og Kommunikation, så kunderne oplever sammenhængende og værdiskabende løsninger. 

Hvem er du?

  • Du har flere års erfaring med rådgivning af ledelse og er vant til at agere naturlig trusted advisor. Vi forestiller os at du enten har erfaring fra konsulentbranchen eller fra en HR-funktion.
  • Du er en dygtig kommunikator, både 1:1 og når du står foran større grupper, og du trives med at formidle komplekse emner på en forståelig måde.
  • Du har gode færdigheder inden for visuel fremstilling af præsentationsmateriale, særligt i PowerPoint.
  • Du har analytiske evner, som du bringer i spil fra forberedelse til levering af løsninger og anbefalinger.
  • Du skaber relationer og samarbejder naturligt på tværs, og du arbejder selvstændigt og struktureret i et miljø, hvor tempoet til tider er højt. 
  • Du har en videregående uddannelse med bred forståelse for ledelse og organisation, fx fra CBS eller en tilsvarende uddannelsesinstitution. 

Din nye afdeling 

Du bliver en del af teamet Strategisk Sundhed, et målrettet team med 5 kolleger, der alle er motiveret af at hjælpe PFA’s virksomheds- og organisationskunder med at skabe trivsel i arbejdslivet. Vi kommer med forskellige fagligheder og baggrunde, og netop diversiteten er en vigtig fordel i vores arbejde. Vi har en innovativ tilgang til området og arbejder tæt sammen, både internt i teamet og på tværs af PFA, om dagligt at understøtte vores kunder. Vi udvikler og leverer tilbud, løsninger og værktøjer, der supplerer PFA’s forsikringsprodukter og skaber tydelig merværdi for kunderne. I teamet tror vi på, at vi sagtens kan håndtere mange opgaver samtidigt og stadig trives, fordi vi støtter hinanden og samarbejder effektivt.

Hvad er det helt særlige, vi kan i PFA? 

I PFA er hverdagen noget, vi glæder os til. Vi tror på, at arbejdsglæde og trivsel skaber stærke resultater for vores 1,3 mio. kunder og dermed samfundet. Vi gør os umage for at skabe et sted, hvor det både er sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde. Her kan du udvikle dig, fagligt og personligt, samtidig med, at du bidrager til noget større. 

Vi er nemlig omkring 1.400 kolleger, der hver dag arbejder for, at vores kunder kan leve et godt liv, både nu og i fremtiden. Vi hjælper mennesker gennem hele livet, og vi gør særligt en forskel, når det kommer til vores kunders økonomiske tryghed, deres sundhed og deres seniorliv. Derfor støtter vi selvfølgelig også dig, og vi tilbyder: 

  • Muligheden for at gøre en forskel i Danmarks største pensionsselskab, hvor vi har et højt medarbejderengagement 
  • Stærkt fællesskab og medarbejderklubber – fra yoga og løbeklub til fredagscaféer 
  • Fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde og en arbejdsplads, der prioriterer trivsel og arbejdsglæde 
  • Et moderne kontor i hjertet af Nordhavn, tæt på metro, vand og god energi 
  • Attraktiv lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension og en god sundhedsforsikring og tandforsikring 

Kan du se dig selv i en hverdag som PFA’er? Send os bare dit CV!

Du behøver ikke at skrive en lang ansøgning. Vedhæft blot dit CV og tilføj et par linjer i dit resumé om, hvorfor du er interesseret i jobbet inden deadline d. 1. februar 2026. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rikke Bay Haaber, chef af Strategisk Sundhed, på telefon (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).

Udvikling i jobbets daglige popularitet
PFA logo

PFA

Livsforsikringsselskab
Grundlagt 1917

Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening


Nøgletal (2024)

497,8 mia. kr.

Markedsrenteopsp.

131,6 mia. kr.

Gns. renteopsp.

60,0 mia. kr.

Indbetalinger

41,6 mia. kr.

Udbetalinger

Markedsandel, indbetalinger

23,0 %

Markedsandel, opsparing

17,3 %

1.327 medarbejdere

1.334.836 tegnede policer


Sammenlign med andre selskaber
Beliggenhed
Kort over PFA

Klik på kortet for at åbne Google Maps.

Sundkrogsgade 4, 2100 København Ø

Gå til selskabets hjemmeside
Gå til aktive jobopslag

Andre ledige stillinger med fagområde: Pensionsrådgivning

Forca logo

Telefonen som rådgivningsrum: Bliv pensionsrådgiver i et stærkt fagligt miljø

Slået op d. 24-03-2026.

Pensionsrådgivning

Medarbejder

Andre ledige stillinger med stillingsniveau: Medarbejder

Nordnet logo

Nordnet søger erfaren pensionsspecialist

Slået op d. 31-03-2026.

🔥 Populær 🔥

Anden administration

Medarbejder

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionsjob.dk giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.



Få nye jobs direkte i din indbakke med


ForsideAktuelle jobopslagJobkategorierJobarkivSøg i jobopslagPopulære søgningerJobstatistikSammenlignLinksOmAnnoncører

Fagområde

Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på kontakt@pensionsjob.dk

Cookie- og privatlivspolitik · AI-genererede billeder

© Pensionsjob.dk 2026