Menu

Danica Pension - Jurist med interesse for forsikringsjura og tab af erhvervsevne til Danica

Slået op d. 09-02-2026. Deaktiveret d. 22-02-2026.

Jobagent
Gå til aktive jobopslag

Jobbeskrivelse

Inaktiv
Compliance og jura
Medarbejder

Vil du arbejde med sager, der gør en forskel for kunder i svære livssituationer? Drømmer du om at kombinere juridisk indsigt med kvalitetsfremmende initiativer, der skaber værdi for både kunder og organisationen? Så er denne stilling i Kunder & Kvalitet måske noget for dig.

Om afdelingen
Kunder & Kvalitet er sat i verden for at sikre høj kvalitet i kunderelationen, særligt når der opstår uenigheder. Vi behandler klage- og ankenævnssager inden for tab af erhvervsevne og kritisk sygdom og arbejder samtidig med at styrke kvaliteten internt gennem forebyggende initiativer. Vi har en tæt relation til andre afdelinger, hvor vi bidrager med viden og samarbejde for at skabe bedre kundeoplevelser.

Om teamet
Du bliver en del af et dynamisk team med otte dedikerede medarbejdere, der har forskellige faglige baggrunde inden for jura og sundhed. Vi har et stærkt sammenhold, høje ambitioner og et fælles mål om at sikre sammenhængende og helhedsorienterede kundeoplevelser. Kulturen er præget af åbenhed, samarbejde og en ambition om at være de bedste i branchen, hvor vi samtidig værdsætter balancen mellem arbejde og fritid.

Om rollen
Som jurist i Kunder & Kvalitet vil du spille en central rolle i behandlingen af klage- og ankenævnssager. Samtidig vil du være med til at drive forebyggende og kvalitetsfremmende initiativer, der styrker både kundernes oplevelse og afdelingens praksis. Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Behandling af klage- og ankenævnssager inden for tab af erhvervsevne og kritisk sygdom
  • Forebyggende og kvalitetsfremmende arbejde internt og på tværs af Danica
  • Deltagelse i tværgående projekter, fx produktudvikling og revision af forsikringsbetingelser
  • Støtte og sparring til kollegaer i vurderingen af komplekse sager

Om dig
Vi søger en jurist, der brænder for forsikringsjura og ønsker at gøre en forskel for kunderne. Du er struktureret, løsningsorienteret og trives med at kombinere juridisk analyse med projektbaseret kvalitetsarbejde. For at få succes i rollen forestiller vi os, at du:

  • Har en kandidatgrad i jura (cand.jur. eller cand.merc.jur.) eller tilsvarende erfaring fra forsikringsbranchen
  • Har solid erfaring med behandling af klage- og ankenævnssager
  • Er engageret i at finde løsninger og tænke nyt til gavn for kunden og organisationen
  • Har gode kommunikationsevner og samarbejder godt på tværs af teams og fagligheder

”Kunder & Kvalitet er en afdeling med høj faglighed og flad struktur, hvor vi arbejder målrettet for at skabe værdi for kunderne og samtidig har et stærkt kollegialt fællesskab. Det er både udfordrende, trygt og meningsfuldt at være en del af vores team, og vi udvikler os konstant – sammen” – Christian Skovgaard, leder af Kunder & Kvalitet.

Hvis du brænder for at kombinere juridisk indsigt med kvalitetsarbejde, kan dette være din næste karrieremulighed. Vi glæder os til at høre fra dig!

Er du interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for Kunder & Kvalitet, Christian Skovgaard, på mail: cskov@danica.dk. Ansøg snarest muligt, da vi holder samtaler løbende.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamenspapirer.

Udvikling i jobbets daglige popularitet
Danica Pension logo

Danica Pension

Livsforsikringsselskab
Grundlagt 1990

Ejer: Danske Bank A/S


Nøgletal (2024)

330,4 mia. kr.

Markedsrenteopsp.

119,8 mia. kr.

Gns. renteopsp.

39,9 mia. kr.

Indbetalinger

32,6 mia. kr.

Udbetalinger

Markedsandel, indbetalinger

16,0 %

Markedsandel, opsparing

12,4 %

877 medarbejdere

690.000 tegnede policer


Sammenlign med andre selskaber
Beliggenhed
Kort over Danica Pension

Klik på kortet for at åbne Google Maps.

Bernstorffsgade 40, 1577 København

Gå til selskabets hjemmeside
Gå til aktive jobopslag

Andre ledige stillinger med fagområde: Compliance og jura

Industriens Pension logo

Får du energi af at kunne forklare en svær afgørelse, så den giver mening – også for den, der er uenig? Så er rollen som erfaren Juridisk Konsulent måske lige noget for dig!

Slået op d. 27-03-2026.

Compliance og jura

Medarbejder

Andre ledige stillinger med stillingsniveau: Medarbejder

Nordnet logo

Nordnet søger erfaren pensionsspecialist

Slået op d. 31-03-2026.

🔥 Populær 🔥

Anden administration

Medarbejder

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionsjob.dk giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.



Få nye jobs direkte i din indbakke med


ForsideAktuelle jobopslagJobkategorierJobarkivSøg i jobopslagPopulære søgningerJobstatistikSammenlignLinksOmAnnoncører

Fagområde

Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på kontakt@pensionsjob.dk

Cookie- og privatlivspolitik · AI-genererede billeder

© Pensionsjob.dk 2026