Menu

PensionDanmark - Marketing Automation Analyst

Slået op d. 14-10-2026. Deaktiveret d. 02-11-2026.

Jobagent
←Gå til aktive jobopslag

Jobbeskrivelse

Inaktiv
Kommunikation
Medarbejder

Generelle oplysninger

Marketing Automation Analyst

Vil du arbejde med data, automatisering og digitale kampagner i en rolle, hvor du både dykker ned i data og omsætter indsigter til bedre medlems kommunikation? Så er du måske vores nye Marketing Automation Analyst i Digital Dialog.

Du analyserer data, der skaber grundlag for kommunikation med effekt
I PensionDanmark har vi ambitionen om at være Danmarks bedste og mest omkostningseffektive pensionsselskab. Det kræver blandt andet, at vi løbende udvikler og optimerer vores digitale kommunikation, så den skaber værdi for medlemmerne og understøtter en effektiv drift. Her spiller data en afgørende rolle, og det er netop her, du kommer ind i billedet.

Som vores nye Marketing Automation Analyst får du ansvaret for den dataanalyse og -rapportering, der ligger til grund for de service- og rådgivningsbudskaber, PensionDanmark sender til vores medlemmer. Dine dataanalyser er med til at sikre, at vi møder medlemmerne med relevante budskaber på det rette tidspunkt og i den rette kanal.

Du kommer til at arbejde med kanaler som e-mail, e-Boks, mit.dk og SMS. Her sikrer du løbende evaluering og optimering af vores mange forskelligartede dialoger med medlemmer og virksomheder. Samtidig identificerer du nye dialogmuligheder baseret på en grundig forståelse af medlems- og eller virksomhedsbehov, forretningsbehov og datagrundlag.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • Foretage eksplorative dataanalyser som kan danne grundlag for nye dialoger.
  • Sikre at vores marketing automation platform UNICA kører optimalt i dagligdagen ift., databaser, logs og deliverability. 
  • Udarbejde engangs- og automatiserede kampagnemålgrupper i tæt samarbejde med vores Marketing Automation Specialister.

 
Et lille team med stor berøringsflade
Du bliver en del af teamet Digital Dialog, som består af to Marketing Automation Specialister og dig som vores nye Marketing Automation Analyst. Vi er et lille og dynamisk team, hvor vi prioriterer tæt samarbejde, løbende sparring og vidensdeling. Vi lægger samtidig vægt på det sociale og på at skabe en hverdag, hvor der både er plads til fællesskab og faglig fordybelse.

Selvom vi er et lille team, har vi en stor berøringsflade på tværs af forretningen. Vi samarbejder med mange forskellige interessenter og fagligheder og arbejder tæt sammen om at omsætte behov og idéer til relevante budskaber for vores medlemmer. Hos os får du derfor både et stærkt fagligt fællesskab i teamet og en bred kontaktflade på tværs af huset.


Vi vil rigtig gerne tale med dig hvis ...

… du har teknisk flair, er analytisk skarp og har minimum 2-3 års hands-on erfaring med eksekvering og produktion af digitale kampagner indenfor marketing automation. Du har sandsynligvis en relevant uddannelse, men det er især vigtigt, at:

  • Du tidligere har arbejdet med opbygning og optimering af brugerrejser på tværs af digitale kanaler
  • Du har kendskab til SQL og API-integrationer.
  • Du er god til analysere og arbejde med data som andre kan handle på


Det er også et plus hvis du har arbejdet med Alteryx, Tableau og det at lave scripts, men ikke et krav.

Som person arbejder du struktureret og detaljeorienteret, stiller høje krav til dine egne leverancer og trives i et miljø, hvor opgaver og prioriteringer kan ændre sig under vejs.

Derfor skal du arbejde i PensionDanmark

PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i udviklingen af det danske samfund gennem vores mange investeringer i ejendomme, virksomheder og grøn infrastruktur.

Vores ambition er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 450 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne. 

Yderligere information


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder for Digital Dialog, Caroline Holmberg Andersen på telefon (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside) eller mail caha@pension.dk.

Sådan gør du 
Er du interesseret i at blive en del af PensionDanmark, så send os dit motiverede CV via ansøgningslinket snarest muligt og senest den 1. november. Alle ansøgninger behandles fortroligt. 

Er du interesseret i at lære mere om en karriere hos PensionDanmark, eller vil du vide mere om vores rekrutteringsforløb, kan du læse mere på vores karriereside.

Vi glæder os til at høre fra dig.



Ansøgningsfrist:
01-11-2026 

Udvikling i jobbets daglige popularitet
PensionDanmark logo

PensionDanmark

Livsforsikringsselskab
Grundlagt 1992

Ejer: Arbejdsmarkedets parter


Nøgletal (2024)

345,6 mia. kr.

Markedsrenteopsp.

11,9 mia. kr.

Gns. renteopsp.

16,5 mia. kr.

Indbetalinger

13,2 mia. kr.

Udbetalinger

Markedsandel, indbetalinger

6,3 %

Markedsandel, opsparing

9,8 %

355 medarbejdere

836.960 tegnede policer


Sammenlign med andre selskaber
Beliggenhed
Kort over PensionDanmark

Klik på kortet for at åbne Google Maps.

Langelinie Allé 43, 2100 København Ø

Gå til selskabets hjemmeside
←Gå til aktive jobopslag

Andre ledige stillinger med fagområde: Kommunikation

Velliv logo

Design- og konceptansvarlig til Velliv

Slået op d. 17-06-2026.

Kommunikation

Medarbejder

Andre ledige stillinger med stillingsniveau: Medarbejder

Forenede Gruppeliv logo

ACCOUNT MANAGER TIL FORENEDE GRUPPELIV

Slået op d. 19-10-2026.

🔥 Populær 🔥

Pensionsrådgivning

Medarbejder

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionsjob.dk giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.



Få nye jobs direkte i din indbakke med


ForsideAktuelle jobopslagJobkategorierJobarkivSøg i jobopslagPopulære søgningerJobstatistikSammenlignLinksOmAnnoncører

Fagområde

Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på kontakt@pensionsjob.dk

Cookie- og privatlivspolitik · AI-genererede billeder

© Pensionsjob.dk 2026