PFA - Proces- & Forretningsudvikler - Driv optimering af PFA's forretningsprocesser
Slået op d. 24-03-2026. Deaktiveret d. 11-04-2026.
Jobbeskrivelse
”Hvis du hurtigt ser, når en proces kan forenkles og gøres mere effektiv, og samtidig får energi af at omsætte det til konkrete forbedringer for både PFA og vores kunder, så er det netop dig, vi leder efter. Som Proces- & Forretningsudvikler hos os får du stor frihed til at forme din egen hverdag, føre dine egne opgaver i mål og sætte tydelige aftryk på forretningen,” siger Louise Norquist Præstholm Graae, der er leder af Proces & Support i PFA.
Så hvad er det egentlig, du skal?
Som Proces- & forretningsudvikler er du med til at omsætte forretningsbehov til løsninger, der gør hverdagen lettere for både kunder og kolleger. Du arbejder tæt på forretningen, hvor du faciliterer dialoger, kortlægger og analyserer arbejdsgange og skaber overblik i komplekse processer.
En vigtig del af din rolle er at identificere tunge, manuelle arbejdsgange og omsætte dem til mere enkle, effektive og skalerbare løsninger. Samtidig er du med til at skabe fælles struktur og retning, så de forbedrede arbejdsgange bliver forankret og brugt i organisationen.
Du omsætter behov til forbedrede processer
Som Proces- & Forretningsudvikler bliver du ansvarlig for at:
- Kortlægge og dokumentere forretningsprocesser på tværs af PFA
- Analysere og modne forretningsbehov sammen med de forretningsansvarlige og andre nøgleinteressenter, så de bliver til konkrete forbedringstiltag.
- Drive implementering af udviklingstiltag i forretningen
- Samarbejde tæt med forretningens interessenter, sikre forventningsafstemning og skabe ejerskab til de løsninger, der implementeres.
- Understøtte forandringsprocesser, så nye arbejdsgange bliver forankret i hverdagen gennem dialog, træning og opfølgning.
Hvem er du?
- Du har erfaring fra pensionsbranchen
- Du har praktisk erfaring med at optimere og kortlægge forretningsprocesser, og trives med at skabe overblik i komplekse flows.
- Du kan med fordel procesmodellere i BPMN. Dette er dog ikke et krav.
- Du kommunikerer effektivt både mundtligt og skriftligt og formidler komplekse emner til klare budskaber, faciliterer dialoger og skaber fælles forståelse blandt interessenter.
- Du er struktureret, god til at planlægge og prioritere din tid og motiveres af at gå ud i forretningen, identificere et behov og føre opgaven i mål.
Din nye afdeling
Du bliver en del af Proces & Support, som består af både Proces- og Forretningsudviklere samt Pensionsspecialister. Sammen er I 16 personer inklusiv din leder. Det er et engageret og samarbejdsorienteret team, som gennemfører projekter i fællesskab og har tæt sparring på tværs. Teamets kerneopgave er at understøtte og optimere PFA’s processer, så vi skaber stabile leverancer og løbende forbedringer til glæde for både kunder og kolleger. Du vil have et tæt samarbejde med kolleger på tværs af PFA og blive en del af et miljø med en uformel tone, høj faglighed og stor vilje til at hjælpe hinanden.
Hvad er det helt særlige, vi kan i PFA?
I PFA er hverdagen noget, vi glæder os til. Vi tror på, at arbejdsglæde og trivsel skaber markante resultater for vores 1,3 mio. kunder og dermed samfundet. Vi gør os umage for at skabe et sted, hvor det både er sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde. Her kan du udvikle dig, fagligt og personligt, samtidig med, at du bidrager til noget større.
Vi er nemlig omkring 1.400 kolleger, der hver dag arbejder for, at vores kunder kan leve et godt liv, både nu og i fremtiden. Vi hjælper mennesker gennem hele livet, særligt når det handler om vores kunders økonomiske tryghed, deres sundhed og deres seniorliv. Derfor støtter vi selvfølgelig også dig, og vi tilbyder:
- Muligheden for at gøre en forskel i Danmarks største pensionsselskab, hvor vi har et højt medarbejderengagement
- Et inkluderende fællesskab og medarbejderklubber – fra yoga og løbeklub til fredagscaféer
- Fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde og en arbejdsplads, der prioriterer trivsel og arbejdsglæde
- Et moderne kontor i hjertet af Nordhavn, tæt på metro, vand og god energi
- Attraktiv lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension og en god sundhedsforsikring og tandforsikring
Kan du se dig selv i en hverdag som PFA’er? Send os bare dit CV!
Du behøver ikke at skrive en lang ansøgning. Vedhæft blot dit CV og tilføj et par linjer i dit resumé om, hvorfor du er interesseret i jobbet inden deadline d. 10. april. 2026. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Louise Norquist Præstholm Graae, der er leder af Proces & Support i PFA på tlf. (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).
Udvikling i jobbets daglige popularitet

PFA
Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening
Nøgletal (2024)
497,8 mia. kr.
Markedsrenteopsp.
131,6 mia. kr.
Gns. renteopsp.
60,0 mia. kr.
Indbetalinger
41,6 mia. kr.
Udbetalinger
Markedsandel, indbetalinger
23,0 %
Markedsandel, opsparing
17,3 %
1.327 medarbejdere
1.334.836 tegnede policer
Sammenlign med andre selskaber
Beliggenhed
Klik på kortet for at åbne Google Maps.
Sundkrogsgade 4, 2100 København Ø


