Menu

PenSam - Produkt- samt datakvalitetsaktuar til Aktuariatet i PenSam

Slået op d. 26-03-2026.

Jobagent

Del med dit netværk


Jobbeskrivelse

Aktiv
Aktuar
Medarbejder
Leder du efter en stilling, hvor du kan bringe din forretningsforståelse og aktuarfaglighed i spil? Så er en af de to ledige stillinger i Aktuariatet i PenSam måske noget for dig. Her vil du blive en del af en faglig og teknisk stærk afdeling.
Aktuariatet i PenSam er en del af området Finans, og vi samarbejder tæt med Risikostyring, Økonomi, Forretningsudvikling, Produktudvikling og -analyse samt Investering. Aktuariatet består i dag af 9 dygtige medarbejdere, der har ansvar for de klassiske aktuaropgaver, herunder hensættelsesberegninger, risikomodellering og stokastiske hensættelser til solvens.

Aktuariatet har fokus på stabilitet, udvikling, sparring og samarbejde. Udover at skulle levere drift i høj kvalitet er Aktuariatet en vigtig spiller bredt i forretningen særligt med fokus på produkterne og stokastiske fremregninger.

Om jobbet

Siden PenSam gik i luften med et nyt kernesystem, Edlunds LifeLink+, i efteråret 2022 er opgaverne omkring produktudvikling og stabile datagrundlag kommet mere i fokus. Aktuariatet har en central rolle i produktudviklingen igennem vores aktuarmæssige vurderinger omkring priser, produkter og beregninger. Derudover er det police-, hændelses- og posteringsdata fra kernesystemet, som udgør fundamentet for hensættelser, analyser og solvensberegninger.

Vi søger to profiler, der får et stort ansvar i deres roller og et tydeligt mandat til at repræsentere Aktuariatet i et tæt og konstruktivt samarbejde med andre afdelinger.

Produktudvikling
I denne stilling spiller du en central rolle i PenSams produktudvikling og bidrager med den aktuarmæssige faglighed, der sikrer sammenhæng mellem medlemsbehov, produktdesign og implementering. Du deltager i produktudviklingsprojekter fra de tidlige faser og bidrager med aktuarmæssige vurderinger af produktets opbygning, beregningslogik og principielle valg.
Du spiller en central rolle i at sikre den aktuarmæssige sammenhæng på tværs af forretningen og fungerer som faglig sparringspartner i dialogen mellem forretning, kernesystem og øvrige interessenter. Rollen rummer både strategiske overvejelser om produktdesign og mere operationelle opgaver tæt på implementering og test.
Du får et stort fagligt råderum i Aktuariatet og bliver en vigtig stemme i dialogen om produktudvikling på tværs af organisationen.

Forbedringer til data og sikring af datakvalitet
I denne stilling spiller du en central rolle i at sikre et stabilt og veldokumenteret datagrundlag, som understøtter Aktuariatets kerneleverancer og forretningens beslutninger. Du er med til at sikre, at ændringer i produkter og kernesystemet implementeres på en måde, hvor datakvalitet, transparens og sporbarhed tænkes ind fra start.
Du arbejder tæt sammen med Forretningsudvikling, som har det overordnede systemansvar for LifeLink+ og fungerer som Aktuariatets faglige repræsentant i dialogen om data, kontroller og flows. Rollen rummer både analytiske og koordinerende opgaver og indebærer et tæt samarbejde med relevante interessenter på tværs af organisationen.
Sammen med den tilsvarende rolle i Forretningsudvikling bidrager du til, at Aktuariatet kan understøtte produktudviklingen gennem en solid forståelse for kernesystemets muligheder, medlemmernes behov og datakonsekvenserne af ændringer i produkter og systemer.

Der kommer til at være et samarbejde mellem begge stillinger, så Aktuariatet vil kunne bidrage positivt til produktudviklingen igennem en forståelse for mulighederne i kernesystemet, medlemmernes behov og produktændringernes indvirkning på data, og derigennem Aktuariatets andre leverancer.

Hvem er du?

Det er vigtigt, at du har et godt overblik over, hvilken rolle et aktuariat har i en organisation, og at du har en grundlæggende forståelse for kerneopgaverne. I dialog på tværs af afdelinger formår du at være medlemmernes stemme og kan italesætte Aktuariatets behov og forslag. Du er teknisk dygtig, og du interesserer dig for resultaterne af dine analyser og fremhæver gerne konklusionerne, så konsekvenserne for forretningen er tydelige. Du tager initiativ og følger opgaverne til dørs. Vi forestiller os, at du har 3-5 års erfaring fra livsforsikringsverdenen med enten produktudvikling eller dataprocesser omkring kernesystemer - helst fra et aktuariat eller lignende.

Vi forventer, at du:
• tager ansvar i et team og for egne opgaver
• er resultatorienteret
• søger og giver både sparring og støtte ved behov
• har en kandidat i en matematisk linje – gerne aktuar.

Hvad tilbyder vi?

Du får en vigtig rolle i at sikre, at produktudvikling og ændringer tænkes ind i kerneopgaverne i Aktuariatet. Dette gør du enten ved at sikre stabilt data af høj kvalitet eller ved at sikre at udviklingen funderer på en sund aktuarmæssig faglighed. Vi samarbejder på tværs, i hold og med resten af huset blandt andet omkring bestyrelsesindstillinger, produktudvikling, bonusstrategi, renteafdækning og investeringsstrategi. Vores omgangstone er uhøjtidelig, og vi lægger vægt på at have det godt sammen - også når vi har travlt.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Asbjørn Stub på astj@pensam.dk eller på telefon +45 26 71 68 79.

Send gerne din ansøgning og CV allerede i dag, da vi indkalder til samtaler løbende.
PenSam er et pensionsselskab, der leverer arbejdsmarkedspension til FOAs faggrupper. Den samlede balance er på 210 mia. kr., og 510.000 medlemmer. Læs mere om PenSam’s forretning og PenSam som arbejdsplads på www.pensam.dk PenSam - Jørgen Knudsens Vej 2 - Postboks 282 - DK-3520 Farum - Tlf.: +45 44 39 39 39 - Fax: +45 44 39 39 40 - pensam@pensam.dk - Forbehold
Leder du efter en stilling, hvor du kan bringe din forretningsforståelse og aktuarfaglighed i spil? Så er en af de to ledige stillinger i Aktuariatet i PenSam måske noget for dig. Her vil du blive en del af en faglig og teknisk stærk afdeling.
Aktuariatet i PenSam er en del af området Finans, og vi samarbejder tæt med Risikostyring, Økonomi, Forretningsudvikling, Produktudvikling og -analyse samt Investering. Aktuariatet består i dag af 9 dygtige medarbejdere, der har ansvar for de klassiske aktuaropgaver, herunder hensættelsesberegninger, risikomodellering og stokastiske hensættelser til solvens.

Aktuariatet har fokus på stabilitet, udvikling, sparring og samarbejde. Udover at skulle levere drift i høj kvalitet er Aktuariatet en vigtig spiller bredt i forretningen særligt med fokus på produkterne og stokastiske fremregninger.

Om jobbet

Siden PenSam gik i luften med et nyt kernesystem, Edlunds LifeLink+, i efteråret 2022 er opgaverne omkring produktudvikling og stabile datagrundlag komm...
Udvikling i jobbets daglige popularitet
PenSam logo

PenSam

Livsforsikringsselskab
Grundlagt 1986

Ejer: FOA - Fag og Arbejde


Nøgletal (2024)

0,0 mio. kr.

Markedsrenteopsp.

176,5 mia. kr.

Gns. renteopsp.

7,0 mia. kr.

Indbetalinger

5,8 mia. kr.

Udbetalinger

Markedsandel, indbetalinger

2,7 %

Markedsandel, opsparing

4,9 %

213 medarbejdere

590.720 tegnede policer


Sammenlign med andre selskaber
Beliggenhed
Kort over PenSam

Klik på kortet for at åbne Google Maps.

Jørgen Knudsens Vej 2, 3520 Farum

Gå til selskabets hjemmeside

Del:

Andre ledige stillinger med fagområde: Aktuar

Lægernes Pension logo

Studiejob i aktuargruppe

Slået op d. 26-03-2026.

Aktuar

Studentermedhjælper

Andre ledige stillinger med stillingsniveau: Medarbejder

Nordnet logo

Nordnet søger erfaren pensionsspecialist

Slået op d. 31-03-2026.

🔥 Populær 🔥

Anden administration

Medarbejder

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionsjob.dk giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.



Få nye jobs direkte i din indbakke med


ForsideAktuelle jobopslagJobkategorierJobarkivSøg i jobopslagPopulære søgningerJobstatistikSammenlignLinksOmAnnoncører

Fagområde

Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på kontakt@pensionsjob.dk

Cookie- og privatlivspolitik · AI-genererede billeder

© Pensionsjob.dk 2026