Danica Pension - Senior transformationskonsulent til Health & Care i Danica
Slået op d. 04-03-2026. Deaktiveret d. 13-03-2026.
Jobbeskrivelse
Vil du være en del af at transformere fremtiden for forsikring og sundhed hos Danica? Kunne du tænke dig at være en vigtig bidragsyder i at fremme meningsfuld forandring for vores kunder? Hvis du motiveres af at skabe forbedringer og synlige resultater, og har evnen til at drive komplekse programmer og projekter, er denne mulighed skræddersyet til dig.
Hvem er vi?
I Health & Care sikrer vi, at Danicas kunder får den rette behandling, når de oplever ulykke, sygdom eller tab af erhvervsevne, så vi kan støtte dem bedst muligt i at komme tilbage til en tryg og normal hverdag. Danica har i dag en førerposition på markedet for syge- og ulykkesforsikringer, som vi løbende udbygger ved at levere sundhedsløsninger i høj kvalitet og en førsteklasses skadesoplevelse.
Om teamet
Transformationsteamet består i dag af syv engagerede medarbejdere, og vi søger to nye kolleger, som vil bidrage til at drive og understøtte eksekveringen af Danicas forsikringsstrategi. Vi arbejder tæt sammen for at omforme Health & Care forretningsområdet gennem programstyring, projektledelse og løbende tværgående support til driftsorganisationen. Vi har en afgørende rolle i at drive transformationsprogrammet på tværs af organisationen, og vi samarbejder med mange interessenter. Hos os går gode resultater hånd i hånd med et sundt arbejdsliv. Vores omgangstone er uformel, og vi har fokus på udvikling, trivsel og en fleksibel hverdag.
Hvordan ser rollen ud?
Som senior transformationskonsulent vil du spille en vigtig rolle i at bidrage til eksekveringen af Danicas forsikringsstrategi og drive strategiske projekter inden for Health & Care i samarbejde med lederteamet og kolleger på tværs af organisationen. Du vil også hjælpe med at støtte driftsorganisationen, f.eks. ved at prioritere, kommunikere og følge op på IT og databehov på tværs af organisationen. Du vil bl.a.
- Bidrage til eksekveringen af forsikrings- og sundhedsstrategien gennem programstyring og strategisk analyse
- Drive strategiske projekter inden for Health & Care
- Støtte driftsorganisationen med indsamling, prioritering og kommunikation af IT- og databehov
- Bistå med løbende opgaveløsning for at nå driftsorganisationens målsætninger
Hvem leder vi efter?
Med solide analytiske evner kan du strukturere og håndtere komplekse forretningsmæssige opgaver, og du har konkret erfaring med program- og projektledelse. Du evner at engagere dig med interessenter på alle niveauer, og nyder at opnå samarbejdsbaserede resultater. Du er motiveret og proaktiv, med effektive kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt, og har erfaring i at kommunikere på styregruppeniveau mv. Vi søger en profil som er:
- Analytisk og struktureret
- Erfaren indenfor program- og projektledelse og evt. forandringsledelse
- Samarbejdsorienteret og dygtig til at engagere interessenter på alle niveauer
- Motiveret, proaktiv og resultatorienteret
- God til at kommunikere
Head of Transformation, Mie Harding Astrup, fortæller, "Rollen er ideel for den, der ønsker at bidrage til én af de vigtigste strategiske dagsordener for Danica på forsikrings- og sundhedsområdet – en dagsorden hvor vi virkelig gør en forskel for vores kunder. Hvis du bliver motiveret af både at sætte strategisk retning og få forandring til at ske i en operationel hverdag, er dette den rette mulighed for dig".
Har vi fanget din interesse?
Så send os dit CV og ansøgning senest torsdag den 12. marts. For mere information om jobbet, kontakt Head of Transformation, Mie Harding Astrup, på mhast@danica.dk. Ansøgningerne bliver løbende behandlet og samtaler vil blive afholdt i uge 12 og 13.
Udvikling i jobbets daglige popularitet

Danica Pension
Ejer: Danske Bank A/S
Nøgletal (2024)
330,4 mia. kr.
Markedsrenteopsp.
119,8 mia. kr.
Gns. renteopsp.
39,9 mia. kr.
Indbetalinger
32,6 mia. kr.
Udbetalinger
Markedsandel, indbetalinger
16,0 %
Markedsandel, opsparing
12,4 %
877 medarbejdere
690.000 tegnede policer
Sammenlign med andre selskaber
Beliggenhed
Klik på kortet for at åbne Google Maps.
Bernstorffsgade 40, 1577 København


