Menu

AP Pension - Struktureret HR- og Uddannelseskoordinator med driftsfokus

Slået op d. 27-01-2026. Deaktiveret d. 11-02-2026.

Jobagent
Gå til aktive jobopslag

Jobbeskrivelse

Inaktiv
HR
Medarbejder

I HR hos AP Pension har vi fokus på at levere en god, stabil og professionel service til hele vores organisation. Vi arbejder hver dag for at sikre velfungerende HR-processer og for at understøtte både ledere og medarbejdere – og samtidig fastholde AP Pension som en attraktiv arbejdsplads, hvor nye kolleger hurtigt bliver en del af fællesskabet.

Vi søger nu en HR- og Uddannelseskoordinator, der trives med drift, administration og koordinering, og som motiveres af at skabe struktur, kvalitet og overblik i HR’s daglige opgaver.

HR-teamet består af 13 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, men med et fælles mål om at levere den bedst mulige støtte til forretningen. Vi har en uformel omgangstone, høj faglighed og en kultur præget af samarbejde, vidensdeling og gensidig sparring. Rollen kommer til at referere til teamlederen for HR Proces, Uddannelse, Data og løn.

Om jobbet

Som HR- og Uddannelseskoordinator får du en central rolle i den daglige HR-drift og bliver en vigtig støtte for både HR-partnerne og resten af organisationen. Opgaverne er primært drifts- og administrationsorienterede med fokus på stabile processer, høj datakvalitet og god service.

Dine primære opgaver vil være:

  • Daglig HR-drift og administration, herunder oprettelse, vedligeholdelse og fratrædelse af medarbejderdata i HR-systemer, herunder dokumenthåndtering
  • Håndtering og fordeling af opgaver fra fælles HR-postkasse
  • Understøttelse af HR-årshjulsprocesser som lønindstillingsprocesser, budgetter og andre faste HR-processer
  • Sikring af korrekt og opdateret HR-data samt bidrag til kvalitetssikring og dokumentation
  • Administrativ og koordinerende støtte til HR-partnere og ledere
  • Bidrag til løbende optimering af HR-processer og arbejdsgange med fokus på effektiv drift
  • Håndtering og koordinering af uddannelsesaktiviteter, såsom tilmelding til kurser på Forsikringsakademiet.
  • Håndtering af ad hoc-opgaver i HR-afdelingen

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse og erfaring fra en lignende HR- eller administrativ koordinator rolle
  • Har en grundlæggende forståelse for HR-processer og solid erfaring med administrative opgaver
  • Er serviceminded, imødekommende og trives i en selvstændig koordinatorfunktion med mange berøringsflader
  • Arbejder struktureret og omhyggeligt, er en dygtig planlægger og bevarer overblikket – selv når der er mange opgaver
  • Tager ansvar for processer, er initiativrig, og god til at se muligheder for at forbedre og effektivisere arbejdsgange
  • Forstår vigtigheden af vidensdeling og samarbejde i et HR-team
  • Er dygtig til at skabe positive relationer med kolleger
  • Besidder solide IT-evner og evner hurtigt at tilegne sig nye systemer og programmer, herunder HR-systemer som TalentSoft og Worklinq (erfaring er en fordel, men ikke et krav)
  • Trives med både rutineprægede driftsopgaver og løbende forbedringer af eksisterende processer
  • Som person har en positiv tilgang, høj ansvarsfølelse og et naturligt ønske om at skabe struktur og stabilitet i HR’s daglige arbejde.

Vi tilbyder

  • En spændende HR-rolle med tydeligt driftsfokus og stor kontaktflade i organisationen
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og en uformel omgangstone
  • Et engageret HR-team med høj faglighed, hvor sparring og vidensdeling er en naturlig del af hverdagen
  • Attraktive ansættelsesvilkår, herunder pensionsordning, sundhedsforsikring og tandforsikring
  • Et nyt og attraktivt domicil ved vandkanten tæt på Orientkaj Metrostation

Tiltrædelse hurtigst muligt. Ansøgninger behandles løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Om AP Pension
AP Pension er et kundeejet selskab, og vi arbejder hver dag for at skabe overskud til vores kunder – både økonomisk og menneskeligt. Vores kultur er drevet af kvalitet, kundenærhed og effektivitet. Vi værner om en inkluderende kultur, hvor du kontinuerligt kan udvikle dig og bringe dine færdigheder i spil. Din udvikling tager afsæt i vores kulturprincipper - superiør, kundenær og effektiv - hvor vi sammen får tingene til at ske og sørger for, at kunderne er i trygge hænder.

Hos AP Pension ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle, hvor nye samarbejdsformer og perspektiver bidrager til de bedste løsninger for vores kunder. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, kønsidentitet, race, oprindelse, religion, etnicitet eller handicap til at søge stillingen.

Kan du se dig selv i vores værdier, og ønsker du at bidrage til at skabe overskud til vores kunder, så kom og vær en del af AP Pension.

Udvikling i jobbets daglige popularitet
AP Pension logo

AP Pension

Livsforsikringsselskab
Grundlagt 1919

Ejer: FORENINGEN AP PENSION F.M.B.A.


Nøgletal (2024)

122,3 mia. kr.

Markedsrenteopsp.

37,1 mia. kr.

Gns. renteopsp.

17,7 mia. kr.

Indbetalinger

17,2 mia. kr.

Udbetalinger

Markedsandel, indbetalinger

6,8 %

Markedsandel, opsparing

4,4 %

689 medarbejdere

470.013 tegnede policer


Sammenlign med andre selskaber
Beliggenhed
Kort over AP Pension

Klik på kortet for at åbne Google Maps.

Sundkrogsgade 29, 2150 København

Gå til selskabets hjemmeside
Gå til aktive jobopslag

Andre ledige stillinger med stillingsniveau: Medarbejder

Nordnet logo

Nordnet søger erfaren pensionsspecialist

Slået op d. 31-03-2026.

🔥 Populær 🔥

Anden administration

Medarbejder

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionsjob.dk giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.



Få nye jobs direkte i din indbakke med


ForsideAktuelle jobopslagJobkategorierJobarkivSøg i jobopslagPopulære søgningerJobstatistikSammenlignLinksOmAnnoncører

Fagområde

Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på kontakt@pensionsjob.dk

Cookie- og privatlivspolitik · AI-genererede billeder

© Pensionsjob.dk 2026