PFA - Studentermedhjælper til Pensions- og Forsikringsprodukter
Slået op d. 18-02-2026. Deaktiveret d. 10-03-2026.
Jobbeskrivelse
"Det her er studiejobbet til dig, der ønsker at dygtiggøre dig inden for pensionsprodukter, forretningsudvikling og PFA’s produktplatform. Vi tør godt love dig en sjov og spændende hverdag, hvor du både får mulighed for at deltage i produktudviklingen og arbejde selvstændigt med dine egne opgaver. Du er med til at forme din egen opgavepipeline, og du får rig mulighed for at udvikle dig.” siger Klaus Langelund Larsen, der er leder i Pensions- og Forsikringsprodukter i PFA.
Så hvad er det egentlig, du skal?
Du bliver en del af teamet Pensions- og Forsikringsprodukter, der driver produktstrategiske tiltag og sikrer, at PFA’s pensionsprodukter og relaterede forsikringer er førende i markedet og samtidig driftes effektivt. Som studentermedhjælper vil du, med støtte fra teamet, have ansvaret for analyser, beregninger og forretningsudviklingsopgaver. Du kan forvente at arbejde ca. 15 timer om ugen, og vi tilpasser både arbejdstid og opgaver, så det passer til dit studie og dine eksamensperioder.
Brug din faglighed i praksis og få ansvar fra dag ét
Dine nøgleopgaver er at:
- Udvikle og vedligeholde PFA’s produkter.
- Gennemføre beregninger og analyser.
- Videreudvikle og kvalitetssikre forretningsgange og processer.
- Deltage i digitaliserings- og forretningsudviklingsprojekter på tværs af teams.
- Løse ad-hoc opgaver.
Lidt om dig, der skal med på holdet
Vi søger dig, der:
- Er i gang med 3. eller 4. år på en relevant videregående uddannelse, inden for fx forsikringsmatematik, matematik-økonomi eller økonomi.
- Er engageret, viser initiativ i dine opgaver og har evnen til at foreslå løsninger samt forbedringsmuligheder.
- Trives med alsidige opgaver, der spænder bredt fra analyser og simuleringer til opdatering af forretningsgange og produktovervågning.
- Kan kommunikere analyser og resultater enkelt og letforståeligt.
Din nye hverdag i PFA
Du bliver en del af et engageret team på i alt 12 personer – aktuarer, forretningsudviklere og produktspecialister, som du kan lære en masse af. Vi har forskellige kompetencer og forskellige faglige og uddannelsesmæssige baggrunde. Vi sætter stor pris på et godt samarbejde, og her er en humoristisk tone.
I PFA er hverdagen noget, vi glæder os til. Du bliver en del af et inkluderende fællesskab og har mulighed for at deltage i en bred vifte af aktiviteter – fra boksning og løbeklub til fredagscaféer. På tværs af PFA er der mere end 100 studentermedhjælpere, og gennem foreningen PFA Students får du gode muligheder for både faglig og social sparring samt deltagelse i forskellige events. Du kan se frem til gode arbejdsforhold, fx byder køkkenet på frokost til alle kostpræferencer, og du kan købe take away med hjem. Vi er placeret i PFA’s nyrenoverede lokaler i Nordhavn i København, hvor du har let adgang til både Metro og S-tog.
Lyder det som noget for dig? Send os bare dit CV!
Du behøver ikke at skrive en lang ansøgning. Vedhæft blot dit CV og tilføj et par linjer i dit resumé om, hvorfor du er interesseret i jobbet inden deadline d. 9. marts 2026.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Klaus Langelund Larsen, leder i Pensions- og Forsikringsprodukter, på telefon (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside) eller Per Hansen, aktuar i Pensions- og Forsikringsprodukter på telefon +45 (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).
Udvikling i jobbets daglige popularitet

PFA
Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening
Nøgletal (2024)
497,8 mia. kr.
Markedsrenteopsp.
131,6 mia. kr.
Gns. renteopsp.
60,0 mia. kr.
Indbetalinger
41,6 mia. kr.
Udbetalinger
Markedsandel, indbetalinger
23,0 %
Markedsandel, opsparing
17,3 %
1.327 medarbejdere
1.334.836 tegnede policer
Sammenlign med andre selskaber
Beliggenhed
Klik på kortet for at åbne Google Maps.
Sundkrogsgade 4, 2100 København Ø


