PensionDanmark - Virksomhedsrådgiver til PensionDanmark
Slået op d. 22-07-2024. Deaktiveret d. 17-08-2024.
Jobbeskrivelse
Du sikrer høj kundetilfredshed med venlig og vidende service
Som vores nye virksomhedsrådgiver vejleder du de virksomheder, der indbetaler penge til deres medarbejderes forsikringer og pensioner hos os. Her finder du både muligheder og løser udfordringer om indbetalingsforhold. Til at hjælpe dig med arbejdet har du vores højt automatiserede it-systemer med robotunderstøttede processer ved hånden – og 14 fantastiske kollegaer i ryggen. Imellem os håndterer vi både den direkte kontakt med virksomhederne samt administrative opgaver som f.eks. opdateringer af overenskomstgrundlag og andre manuelle opgaver. Det giver dig en hverdag med vidt forskellige opgaver, som blandt andet omfatter:
- Telefonisk og skriftlig vejledning af virksomheder
- Dialog med arbejdsgiverforeninger og fagforeninger
- Administrative opgaver
Som virksomhedsrådgiver i PensionDanmark fokuserer du udelukkende på at give virksomhederne den bedst mulige rådgivning vedrørende indbetalingsforhold. Du skal ikke sælge noget, men være med til at sikre, at vi fastholder en høj kundetilfredshed gennem din telefoniske og skriftlige dialog med virksomhederne.
Du mestrer både paragrafsprog og girafsprog
I PensionDanmarks Virksomhedsrådgivningsteam får du en varieret hverdag, hvor der er fart på, og hvor hver kollega i teamet spiller ind med hver sine vidt forskellige erfaringer og spidskompetencer. Det giver et stærkt hold med plads til alle, og hvor du altid kan regne med en hjælpende hånd og et godt grin i løbet af dagen. Selvom vores arbejde handler om tørre paragraffer og større tal, har vi hjertet med i alt, hvad vi laver. Vi er med til at sikre, at de mange milliarder, virksomhederne indbetaler til PensionDanmark, bliver placeret rigtigt – så vores medlemmer trygt kan regne med de forsikringer og pensioner, deres arbejde giver dem ret til.
Du kommer til at gå på arbejde ved vandkanten på Langelinie Allé i København med en skøn udsigt over vandet og tæt på offentlig transport. Her får du lov at byde ind med a...

Om PensionDanmark
Ejer: Arbejdsmarkedets parter
Startår: 1992
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger: 6.68%
Markedsandel ift. opsparing: 9.26%
Antal medarbejdere: 337
Om kunderne i PensionDanmark
Markedsrenteopsparing:
302.712 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
2.785 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
15.447 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
12.022 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
824.243
Antal kunder, individuelt tegnede:
0
