P+ Pension - Erfaren Financial Controller til P+, Pensionskassen for Akademikere
Slået op d. 31-03-2026.
Jobbeskrivelse
Trives du i et arbejdsmiljø med skiftende opgaver og kunne du tænke dig at være nøglespiller i P+’s finansielle rapportering? Så har vi det rigtige job til dig.
P+ søger en erfaren Financial Controller, som vil arbejde målrettet med at forbedre vores økonomiafdeling. Vi er en pensionskasse, som stræber efter kontinuerlig udvikling, og vi søger en kvalificeret kandidat, der vil bidrage til at sikre høj kvalitet og optimering af vores regnskabsprocesser, så vi sikrer robuste og effektive processer, og høj kvalitet i vores finansielle rapporting.
En hverdag med spændende opgaver og stor berøringsflade
Du får en varieret hverdag med ansvar, faglige udfordringer og mulighed for at udvikle processerne. Dine primære ansvarsområder vil omfatte:
- Udarbejdelse og optimering af månedsregnskaber samt års- og koncernregnskaber.
- Indberetninger til offentlige myndigheder, herunder udvikling af dataindsamlingsprocesser og kvalitetssikring af data.
- Udarbejdelse af årsrapporter for pensionskassens ejendomsdatterselskaber samt løbende controlling af rapportering.
- Kvalitetssikring og optimering af regnskabsmæssige processer, herunder sikring af overholdelse af gældende lovgivning.
- Controlling af ind- og udbetalinger, herunder sikring af korrekte og effektive afstemninger mellem kernesystemer på tværs af forretningen.
- Identifikation og gennemførelse af procesforbedringer inden for økonomiområdet.
- Bidrag til at udføre løbende driftsmæssige opgaver, når det er nødvendigt.
Om dig
Vi søger en erfaren profil med erfaring fra en tilsvarende stilling eller fra revisionsbranchen. Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse, f.eks. cand.merc.aud., HD i Regnskab eller lignende. Du har en god forståelse for regnskab og controlling og har erfaring med at arbejde struktureret med større datamængder.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til relevant lovgivning, herunder Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, Lov om forsikringsvirksomhed samt Årsregnskabsloven.
Som person er du struktureret og har øje for detaljen, men formår samtidig at bevare overblikket. Du trives i samarbejde og tager ansvar for at sikre fremdrift i dine opgaver. Samtidig er du nysgerrig og innovativ i din tilgang til opgaver og bidrager gerne med nye idéer og forbedringer.
Om teamet
Du bliver en del af Økonomi, som består af 7 medarbejdere.
Vi har en uformel omgangstone og kommunikerer åbent på tværs af teamet. Vi har et godt sammenhold og værdsætter åbenhed, hjælpsomhed og samarbejde.
Økonomi spiller en central rolle i at sikre præcis og pålidelig finansiel rapportering, hvilket inkluderer det overordnede ansvar for at udarbejde pensionskassens årsrapport, herunder controlling og konsolidering af vores datterselskaber. Herudover er vi også ansvarlige for at udarbejde både intern og regulatorisk finansiel rapportering. Vi er tillige ansvarlige for drift og udvikling af pensionskassens budgetter samt opfølgning på disse.
I afdelingen koordinerer og samarbejder vi med interne og eksterne interessenter, bl.a. vores eksterne revision.
Om P+
P+, Pensionskassen for Akademikere, er en medlemsejet pensionskasse med mere end 125.000 medlemmer og en samlet formue på ca. 185 mia. kr. Vi er blandt Danmarks 10 største pensionskasser og arbejder hver dag på at skabe værdi for vores medlemmer.
Dagligdagen i P+
Som arbejdsplads er P+ præget af tillid, arbejdsglæde og engagement. Vi prioriterer godt kollegaskab, klar kommunikation og ansvarlig ledelse. Vi skaber et inspirerende fagligt miljø med mål og godt samarbejde på tværs af afdelinger. Vi har en uformel omgangstone, hvor ledergruppens døre altid står åbne, og hvor vi hilser på hinanden, når vi mødes på gangene. Din faglige udvikling er vigtig, og der er vide rammer for, hvordan du som medarbejder kan bringe dine evner i spil til gavn for P+ og vores medlemmer.
Som medarbejder i P+ har du adgang til kantine, massage- og fysioterapiordning, gratis idrætstilbud og sociale arrangementer, ligesom vi byder på morgenmad to gange om ugen og fejrer begivenheder og mærkedage sammen. Du får også sundheds- og tandforsikring, betalt internet, 6. ferieuge og flere betalte fridage, attraktive barselsvilkår samt mulighed for fleksibel arbejdstid med op til to hjemmearbejdsdage om ugen. Vi har adresse på Frederiksberg lige ved Flintholm Stations S-togs- og metrolinjer og mulighed for parkering i kælderen.
Vil du være en del af holdet?
Send os en kort, motiveret ansøgning sammen med dit CV og kopi af eksamensbeviser senest 30.04 2026. Vi indkalder løbende til samtaler.
Hvis du er nysgerrig efter at vide mere, er du velkommen til at ringe eller skrive til Økonomichef Søren Bo Hansen på 81 77 43 16 eller sbh@pplus.dk.
Vi vil gerne minimere bias og frabeder derfor billeder, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces. Vi ønsker at skabe en inkluderende rekrutteringsproces og give alle jobansøgere lige muligheder uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Trives du i et arbejdsmiljø med skiftende opgaver og kunne du tænke dig at være nøglespiller i P+’s finansielle rapportering? Så har vi det rigtige job til dig.
P+ søger en erfaren Financial Controller, som vil arbejde målrettet med at forbedre vores økonomiafdeling. Vi er en pensionskasse, som stræber efter kontinuerlig udvikling, og vi søger en kvalificeret kandidat, der vil bidrage til at sikre høj kvalitet og optimering af vores regnskabsprocesser, så vi sikrer robuste og effektive processer, og høj kvalitet i vores finansielle rapporting.
En hverdag med spændende opgaver og stor berøringsflade
Du får en varieret hverdag med ansvar, faglige udfordringer og mulighed for at udvikle processerne. Dine primære ansvarsområder vil omfatte:
- Udarbejdelse og optimering af månedsregnskaber samt års- og koncernregnskaber.
- Indberetninger til offentlige myndigheder, herunder udvikling af dataindsamlingsprocesser og kvalitetssikring af data.
- Udarbejdelse af årsrapporter for pensionskassens eje...
Udvikling i jobbets daglige popularitet

P+ Pension
Ejer: Medlemsejet
Nøgletal (2024)
28,4 mia. kr.
Markedsrenteopsp.
131,9 mia. kr.
Gns. renteopsp.
7,6 mia. kr.
Indbetalinger
6,1 mia. kr.
Udbetalinger
Markedsandel, indbetalinger
2,9 %
Markedsandel, opsparing
4,4 %
111 medarbejdere
150.073 tegnede policer
Sammenlign med andre selskaber
Beliggenhed
Klik på kortet for at åbne Google Maps.
Dirch Passers Allé 76, 2000 Frederiksberg


