Menu

PFA - Financial Controller - Vær med til at sikre solide pensionsregnskaber i PFA

Slået op d. 26-03-2026.

Jobagent

Del med dit netværk


Jobbeskrivelse

Aktiv
Regnskab og økonomi
Medarbejder

Interesserer du dig for regnskab og bogføring, og har du gode analytiske evner? Så tror jeg, du vil passe godt ind her hos os. Du får mulighed for at fordybe dig i komplekse pensionsregnskabsprocesser og blive en del af et stærkt fagligt miljø. Vi glæder os til at byde dig velkommen,” siger Camilla Lundin Overbeck, Direktør for Økonomi & Kontraktstyring.

Så hvad er det egentlig, du skal?

Hos PFA får du titlen Pensionscontroller, og du bliver en central del af Finansiel Drift & Regnskab, hvor du er med til at sikre et solidt og retvisende grundlag for de videre regnskabsprocesser. Du kommer tæt på PFA’s kernesystemer og arbejder i krydsfeltet mellem policer, dataflow og regnskab, særligt på pensionsområdet. Du får en nøglerolle i arbejdet med PAL-skat og AMB-indberetninger samt i at udvikle og optimere vores processer, så vi hele tiden sikrer høj kvalitet og compliance. 

Du får en central rolle i pensionsregnskabet

Som Pensionscontroller bliver du ansvarlig for at:

  • Styre processen for månedsregnskabet i samarbejde med din kollega - herunder bogføring, afstemninger og kvalitetssikring af tallene.
  • Arbejde i kernesystemet med fokus på policer og forståelse af dataflowet ind i regnskabet (SAP) samt sikre korrekt bogføring og kvalitetssikring af transaktioner inden for pensionsområdet.
  • Varetage regnskabssporet inden for PAL-skat og AMB-indberetninger i samarbejde med skattespecialister, inkl. opgørelse af acontobetalinger og afstemninger.
  • Identificere forbedringsmuligheder og fremme optimering og automatisering af processer på tværs af regnskabsområdet.
  • Udarbejde materiale til intern og ekstern revision samt håndtere og besvare revisionsforespørgsler.

Hvem er du?

  • Du har en relevant videregående uddannelse inden for økonomi eller regnskab (fx cand.merc., HD(R) eller tilsvarende).
  • Du har erfaring med regnskab og bogføring. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra den finansielle sektor eller revision.
  • Du er vant til at arbejde i Excel og ERP-/økonomisystemer og trives med tal, afstemninger og deadlines (kendskab til SAP S/4HANA er en fordel, men ikke et krav).
  • Du arbejder analytisk, struktureret og er opmærksom på detaljer uden at miste det overordnede overblik.
  • Du er samarbejdsorienteret, nysgerrig og trives med at påtage dig opgaver og følge dem helt til dørs.

Dit nye team

Du bliver en del af teamet Finansiel Drift & Regnskab, som på nuværende tidspunkt består af 6 kolleger - og dig som den næste. Her er der højt engagement, stærkt samarbejde og stor grad af vidensdeling, og kvalitet er altid i fokus - samtidig med, at tonen er uformel, og der er plads til humor i hverdagen. Teamet arbejder med regnskab og transaktioner på pensionsområdet og understøtter de øvrige regnskabsprocesser i PFA. Som kollega i teamet er du med til at sikre, at vi leverer rapportering af høj kvalitet og har styr på detaljerne.

Hvad er det helt særlige, vi kan i PFA?

I PFA er hverdagen noget, vi glæder os til. Vi tror på, at arbejdsglæde og trivsel skaber markante resultater for vores 1,3 mio. kunder og dermed samfundet. Vi gør os umage for at skabe et sted, hvor det både er sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde. Her kan du udvikle dig, fagligt og personligt, samtidig med, at du bidrager til noget større.

Vi er nemlig omkring 1.400 kolleger, der hver dag arbejder for, at vores kunder kan leve et godt liv, både nu og i fremtiden. Vi hjælper mennesker gennem hele livet, særligt når det handler om vores kunders økonomiske tryghed, deres sundhed og deres seniorliv. Derfor støtter vi selvfølgelig også dig, og vi tilbyder:

  • Muligheden for at gøre en forskel i Danmarks største pensionsselskab, hvor vi har et højt medarbejderengagement.
  • Et inkluderende fællesskab og medarbejderklubber – fra yoga og løbeklub til fredagscaféer.
  • Fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde og en arbejdsplads, der prioriterer trivsel og arbejdsglæde.
  • Et moderne kontor i hjertet af Nordhavn, tæt på metro, vand og god energi.
  • Attraktiv lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension og en god sundhedsforsikring og tandforsikring.

Kan du se dig selv i en hverdag som PFA’er? Send os bare dit CV!

Du behøver ikke at skrive en lang ansøgning. Vedhæft blot dit CV og tilføj et par linjer i dit resumé om, hvorfor du er interesseret i jobbet inden deadline d. 13. april 2026. Vi kalder til samtale løbende, når vi får øje på de rigtige talenter - så hvis du allerede kan mærke, at det her er noget for dig, så lad være med at vente. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Victor Hastedt, Leder af Finansiel Drift og Regnskab på +45 53 55 85 26.

Interesserer du dig for regnskab og bogføring, og har du gode analytiske evner? Så tror jeg, du vil passe godt ind her hos os. Du får mulighed for at fordybe dig i komplekse pensionsregnskabsprocesser og blive en del af et stærkt fagligt miljø. Vi glæder os til at byde dig velkommen,” siger Camilla Lundin Overbeck, Direktør for Økonomi & Kontraktstyring.

Så hvad er det egentlig, du skal?

Hos PFA får du titlen Pensionscontroller, og du bliver en central del af Finansiel Drift & Regnskab, hvor du er med til at sikre et solidt og retvisende grundlag for de videre regnskabsprocesser. Du kommer tæt på PFA’s kernesystemer og arbejder i krydsfeltet mellem policer, dataflow og regnskab, særligt på pensionsområdet. Du får en nøglerolle i arbejdet med PAL-skat og AMB-indberetninger samt i at udvikle og optimere vores processer, så vi hele tiden sikrer høj kvalitet og compliance. 

Du får en central rolle i pensionsregnskabet

Som Pensionscontroller bliver du ansvarlig for at:

  • Styre processen fo...
Udvikling i jobbets daglige popularitet
PFA logo

PFA

Livsforsikringsselskab
Grundlagt 1917

Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening


Nøgletal (2024)

497,8 mia. kr.

Markedsrenteopsp.

131,6 mia. kr.

Gns. renteopsp.

60,0 mia. kr.

Indbetalinger

41,6 mia. kr.

Udbetalinger

Markedsandel, indbetalinger

23,0 %

Markedsandel, opsparing

17,3 %

1.327 medarbejdere

1.334.836 tegnede policer


Sammenlign med andre selskaber
Beliggenhed
Kort over PFA

Klik på kortet for at åbne Google Maps.

Sundkrogsgade 4, 2100 København Ø

Gå til selskabets hjemmeside

Del:

Andre ledige stillinger med fagområde: Regnskab og økonomi

P+ Pension logo

Erfaren Financial Controller til P+, Pensionskassen for Akademikere

Slået op d. 31-03-2026.

Regnskab og økonomi

Medarbejder

Andre ledige stillinger med stillingsniveau: Medarbejder

Nordnet logo

Nordnet søger erfaren pensionsspecialist

Slået op d. 31-03-2026.

🔥 Populær 🔥

Anden administration

Medarbejder

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionsjob.dk giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.



Få nye jobs direkte i din indbakke med


ForsideAktuelle jobopslagJobkategorierJobarkivSøg i jobopslagPopulære søgningerJobstatistikSammenlignLinksOmAnnoncører

Fagområde

Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på kontakt@pensionsjob.dk

Cookie- og privatlivspolitik · AI-genererede billeder

© Pensionsjob.dk 2026