Velliv - Skadebehandler i Velliv
Slået op d. 23-12-2024. Deaktiveret d. 03-01-2025.
Jobbeskrivelse
Motiveres du af skadebehandling inden for nedsat erhvervsevne? Og er du klar til at tage det næste skridt i din karriere? Netop nu leder vi efter en ny kollega til vores skadeafdeling.
Indholdsrigt job med høj arbejdsglæde
Kontinuerlig udvikling af både faglighed og processer er en høj prioritet og er afgørende for, at vores kunder oplever de bedste og mest effektive skadeforløb.
Som skadebehandler bliver din primære opgave at vurdere nedsat erhvervsevne ud fra de anmeldelser, vi modtager og holde dem op imod vores forsikringsbetingelser. Sagerne varierer i kompleksitet, og flere sager er langvarige og indebærer vurdering af mange data og informationer undervejs.
Din vurdering danner grundlag for, om kunderne er berettiget til udbetaling eller anden støtte. Din opgave er derfor også at sikre, at kunderne får en god oplevelse og den rette rådgivning.
”Vi er ambitiøse i vores arbejde, og derfor har vi fokus på at levere både fagligt, på behandlingstiden og i vores dialog med kunderne,” siger Mikkel Boesen, der er afdelingschef i Skade.
Du kan se frem til en spændende og afvekslende arbejdsdag, hvor du får ansvar for dine egne sager, men også er i tæt samarbejde med teamet for at lykkes.
Din nye afdeling
Vi er en afdeling med 33 engagerede og dygtige medarbejdere. Tilsammen har vi mange års erfaring med vurdering af nedsat erhvervsevne og kritisk sygdom inden for pensionsområdet. Vi er en blanding af skadebehandlere med juridisk, forsikringsfaglig- og sundhedsfaglig baggrund.
Du bliver en del af en hverdag fyldt med ansvar og udfordringer. Vi tror på, at vi skaber de bedste resultater ved at have tillid til hinanden og arbejde ud fra best practice. Vi arbejder derfor tæt sammen og sparrer løbende for at sikre de bedste løsninger for vores kunder.
”Jeg kan garantere dig, at du kommer til at arbejde tæt sammen med nogle af branchens dygtigste kolleger med betydelig viden inden for området”, fortæller Mikkel Boesen.
Velkommen til Velliv
Hos Velliv bliver du en del af et kundeejet ...

Om Velliv
Ejer: Velliv Foreningen F.M.B.A.
Startår: 1919
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger: 13.83%
Markedsandel ift. opsparing: 7.53%
Antal medarbejdere: 715
Om kunderne i Velliv
Markedsrenteopsparing:
190.419 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
57.929 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
31.960 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
22.082 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
344.000
Antal kunder, individuelt tegnede:
262.000
