PFA - Graduate til IT strategi

Slået op d. 08-12-2025. Deaktiveret d. 19-01-2026.

Gå til aktive jobopslag

Jobbeskrivelse

Inaktiv
IT
Medarbejder

Her er en unik mulighed for dig, der vil være med til at omsætte teknologi til forretningsværdi og forme PFA’s teknologiske retning i de næste mange år. Som graduate i vores team skal du nemlig være med til at opbygge og drive PFA’s teknologiske roadmap. Og så kan du som graduate glæde dig til to år fyldt med udvikling - skræddersyet til at skyde din karriere godt i gang,” siger chef for Teknologi, Arkitektur og Services i PFA, Sofie Mark.

Vil du være med til at forme PFA’s teknologiske fremtid?

Som graduate bliver du en del af teamet ’IT Strategi & Porteføljestyring’. Vi har bl.a. fokus på at opbygge et teknologisk roadmap, der sikrer PFA et robust, fremtidssikret teknologisk fundament. Det er også teamets opgave at hjælpe med beslutningsgrundlag for væsentlige teknologiske investeringer, der understøtter PFA’s langsigtede strategi og forretningsmodel.

Som graduate får du mulighed for at arbejde tæt på strategiske beslutninger og være med til at definere, hvordan vi bygger et stærkere teknologisk fundament. Du skal være med til alle teamets opgaver, der tit er udadvendte og involverer samarbejde med mange kolleger fra andre dele af PFA. Du får en nøglerolle i opbygningen af det teknologiske roadmap sammen med en erfaren senior it-strategikonsulent, så her kan du lære en masse. Du skal også deltage i mere specifikke mindre teknologiprojekter sammen med forskellige interessenter fra PFA’s it, drift og udvikling.

Du skal bl.a. arbejde med at:

  • udarbejde og vedligeholde et high-level teknologisk roadmap, der skaber overblik og retning
  • analysere og omsætte forretningsbehov til teknologiske løsninger, der understøtter skalerbarhed og effektivitet
  • bidrage til beslutningsoplæg for strategiske investeringer i teknologi, platforme og datafundament.

To år med fokus på dig, dit fællesskab og dine kompetencer

I PFA tror vi på, at fremtiden er noget, vi skal glæde os til. Det gælder også for din. Som graduate i PFA bliver du en del af noget større - et stærkt fællesskab, hvor du kan skabe nære venskaber og netværk med de andre graduates. I er meget sammen og deltager fx i inspirerende bootcamps, hvor I får værktøjer inden for blandt andet innovation, problemløsning og facilitering. Og der er selvfølgelig også arrangementer uden for kontoret, for udvikling handler om meget mere end det faglige.

Du får tilknyttet en mentor, som følger dig tæt, deler erfaringer og hjælper dig med at finde retningen i din karriere. Og du bliver fastansat i én forretningsenhed gennem hele forløbet, så du får ro til at fordybe dig, skabe værdi og mærke, hvordan det er at være en vigtig del af hverdagen i PFA.

Mærk Pulsen

PFA ligger lige ved Nordhavn Metro og tæt på caféer, havnebade og mange hyggelige steder. Vi kan arbejde hjemme op til to dage om ugen, men vi elsker det sociale liv på kontoret. Her har du masser af muligheder for at lære flere kolleger at kende fx i fredagscaféen, i vores medarbejderklubber eller på bokse-, løbe- og yogahold. 

Kan du se dig selv i en hverdag som PFA’er?

Når vores graduateprogram starter i september, skal det højst være to år siden, du dimitterede. Dog er din lyst til at lære, vokse og spille dine kolleger endnu bedre vigtigere end datoen på dit eksamensbevis.

Vi ved, at nyuddannede kommer med al den nyeste viden, og det er netop derfor, vi leder efter dig, der møder nyt med nysgerrighed, tager initiativ og trives i et fællesskab, hvor vi løfter hinanden. For sådan arbejder vi i PFA. Her får du både ansvar og opbakning og plads til at sætte dit aftryk.

Måske kender du allerede til PFA, vores kundefællesskab og vores samfundsansvarlige agenda. Og hvis du kan se dig selv som en del af det, er det nu, du skal gribe chancen.

Vi prioriterer at du:

  • er – eller snart bliver – kandidat på en uddannelse, hvor du har tilegnet dig viden om it-strategi og teknologi
  • kan skabe retning og overblik og ser teknologi som en nøgle til at løfte forretningen
  • har forståelse for, hvordan investeringer i teknologi kan skabe bedre økonomiske resultater og bedre kundeoplevelser
  • kommer med viden om de nyeste teknologier og kan se, hvordan de kan anvendes innovativt
  • besidder skarpe analyseevner
  • kommunikerer klart og enkelt, etablerer let gode relationer og kan samarbejde med alle typer interessenter.

Ansøg nu – og begynd nedtællingen til september 2026

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 18. januar 2026. Vores graduate-program begynder som udgangspunkt den 1. september 2026, og vi glæder os til at byde dig velkommen. Du kan læse mere om PFA’s graduate program her.

Vi er klar til at hjælpe dig videre

Har du spørgsmål til stillingen? Så tag fat i Strategisk Forretningskonsulent Louise Kuld Eriksen på lke@pfa.dk. Hvis du vil vide mere om Graduate-programmet, kan du skrive til programansvarlig Asta Olsen på ato@pfa.dk. Samtaler vil finde sted fra uge 9 pga. planlagt orlov i januar og februar.

Vi samarbejder for at vores kunder kan leve et godt liv – både nu og i fremtiden

I PFA bliver du en del af noget stort – både som kunde og som kollega. Vi er omkring 1500 kolleger, der hver dag samarbejder for at gøre en positiv forskel for vores mere end 1,3 mio. kunder og samfund. Vi arbejder for at sikre økonomisk tryghed og sundhed gennem arbejdsliv og gode seniorliv for PFA er med vores kunder hele livet.

Udvikling i jobbets daglige popularitet
PFA logo
Om PFA

Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening

Startår: 1917

Selskabstype: Livsforsikringsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger: 22.10%

Markedsandel ift. opsparing: 17.21%

Antal medarbejdere: 1.374

Om kunderne i PFA

Markedsrenteopsparing:

429.338 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

138.085 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

51.085 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

33.875 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

931.395

Antal kunder, individuelt tegnede:

393.096

Beliggenhed
Gå til selskabets hjemmeside
Gå til aktive jobopslag

Andre ledige stillinger med fagområde: IT

PenSam logo

Senior IT-forretningsudvikler

Slået op d. 16-12-2025.

IT

Medarbejder

Andre ledige stillinger med stillingsniveau: Medarbejder

P+ Pension logo

Driftsorienteret pensionsmedarbejder til proces- og supportteam

Slået op d. 09-01-2026.

🔥 Populær 🔥

Pensionsrådgivning

Medarbejder

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionsjob.dk giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.



Pensionsjob.dk logo

Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på kontakt@pensionsjob.dk

© Pensionsjob.dk 2026