Menu

PFA - ServiceNow System Engineer - Vær med til at drifte og udvikle smarte løsninger i PFA

Slået op d. 23-03-2026. Deaktiveret d. 07-04-2026.

Jobagent
Gå til aktive jobopslag

Jobbeskrivelse

Inaktiv
IT
Medarbejder

”ServiceNow er en central platform i PFA, og her får du mulighed for at sætte dit præg. Som System Engineer er du med til både at sikre stabil drift og udvikle løsninger, der gør hverdagen nemmere for brugerne på tværs af PFA's forretning. Du bliver en del af et stærkt team, hvor man hjælper hinanden, og hvor der er kort vej fra idé til handling”, siger Stephanie Severin, Leder af Forretnings- & støtteplatforme i PFA. 

Så hvad er det egentlig, du skal? 

Som System Engineer i PFA får du en central rolle i at sikre, at vores ServiceNow-platform er stabil, brugervenlig og udvikler sig i takt med vores behov. Du bliver den, der planlægger og leder opgraderinger, optimerer workflows og automatiserer processer, så vi udnytter platformen bedst muligt. Du kommer tæt på både drift og udvikling og bliver en vigtig sparringspartner i forhold til, hvordan vi bruger ServiceNow til at skabe værdi for PFA. 

Som System Engineer bliver du ansvarlig for at: 

  • Sikre platformens stabilitet og brugervenlighed samt administrere instansernes sikkerhed, roller og adgange. 

  • Udføre applikationsvedligeholdelse, herunder overvågning af performance og afhjælpning af incidents. 

  • Lede, planlægge og udføre ServiceNow-opgraderinger to gange årligt, som i dag gennemføres i et to ugers sprint. 

  • Udvikle og vedligeholde automatiserede tests (ATF) for at sikre kvaliteten af ændringer. 

  • Automatisere workflows og optimere processer, så vi leverer i henhold til vores roadmap. 

Hvem er du? 

  • Du har arbejdet med ServiceNow-platformen i minimum 2 år og har erfaring med at drifte, udvikle og konfigurere løsninger med udgangspunkt i out-of-the-box-principper. 

  • Du har erfaring med ITSM og kendskab til ITIL - og har gerne arbejdet med et eller flere af de øvrige ServiceNow moduler som PFA har licens til (Workplace, HR, IRM og SPM). 

  • Du er i stand til at identificere og løse problemer på platformen - fra fejlsøgning til implementering af holdbare løsninger. 

  • Du bruger din nysgerrighed til løbende at sætte dig ind i ny funktionalitet og muligheder på platformen. 

  • Du er en engageret holdspiller med gode samarbejdsevner, som du bringer i spil både i teamet og i dialog med interessenter internt og eksternt. 

  • Du kommunikerer flydende på dansk, både mundtligt og skriftligt. 

Din nye afdeling 

Du bliver en del af afdelingen Forretnings- & støtteplatforme i PFA’s ServiceNow-team, hvor du får fire kolleger. Teamet er kendetegnet ved høj energi, et tæt socialt fællesskab og mange idéer til, hvordan ServiceNow kan være med til at skabe gode kundeoplevelser. Du træ nd i et miljø, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor I sammen arbejder målrettet med at udvikle og udnytte platformens muligheder. Samtidig lægger teamet vægt på en uformel tone og et godt kollegaskab i hverdagen. 

Hvad er det helt særlige, vi kan i PFA? 

I PFA er hverdagen noget, vi glæder os til. Vi tror på, at arbejdsglæde og trivsel skaber markante resultater for vores 1,3 mio. kunder og dermed samfundet. Vi gør os umage for at skabe et sted, hvor det både er sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde. Her kan du udvikle dig, fagligt og personligt, samtidig med, at du bidrager til noget større. 

Vi er nemlig omkring 1.400 kolleger, der hver dag arbejder for, at vores kunder kan leve et godt liv, både nu og i fremtiden. Vi hjælper mennesker gennem hele livet, særligt når det handler om vores kunders økonomiske tryghed, deres sundhed og deres seniorliv. Derfor støtter vi selvfølgelig også dig, og vi tilbyder: 

  • Muligheden for at gøre en forskel i Danmarks største pensionsselskab, hvor vi har et højt medarbejderengagement 

  • Et inkluderende fællesskab og medarbejderklubber – fra yoga og løbeklub til fredagscaféer 

  • Fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde og en arbejdsplads, der prioriterer trivsel og arbejdsglæde

  • Et moderne kontor i hjertet af Nordhavn, tæt på metro, vand og god energi 

  • Attraktiv lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension og en god sundhedsforsikring og tandforsikring 

Kan du se dig selv i en hverdag som PFA’er? Send os bare dit CV! 

Du behøver ikke at skrive en lang ansøgning. Vedhæft blot dit CV og tilføj et par linjer i dit resumé om, hvorfor du er interesseret i jobbet inden deadline d. 6. april 2026. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Annette Christina Søeberg, Product Owner ServiceNow på tlf. (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).

Udvikling i jobbets daglige popularitet
PFA logo

PFA

Livsforsikringsselskab
Grundlagt 1917

Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening


Nøgletal (2024)

497,8 mia. kr.

Markedsrenteopsp.

131,6 mia. kr.

Gns. renteopsp.

60,0 mia. kr.

Indbetalinger

41,6 mia. kr.

Udbetalinger

Markedsandel, indbetalinger

23,0 %

Markedsandel, opsparing

17,3 %

1.327 medarbejdere

1.334.836 tegnede policer


Sammenlign med andre selskaber
Beliggenhed
Kort over PFA

Klik på kortet for at åbne Google Maps.

Sundkrogsgade 4, 2100 København Ø

Gå til selskabets hjemmeside
Gå til aktive jobopslag

Andre ledige stillinger med fagområde: IT

PKA logo

Dataarkitekt til Finansafdelingen

Slået op d. 01-04-2026.

IT

Medarbejder

Andre ledige stillinger med stillingsniveau: Medarbejder

Nordnet logo

Nordnet søger erfaren pensionsspecialist

Slået op d. 31-03-2026.

🔥 Populær 🔥

Anden administration

Medarbejder

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionsjob.dk giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.



Få nye jobs direkte i din indbakke med


ForsideAktuelle jobopslagJobkategorierJobarkivSøg i jobopslagPopulære søgningerJobstatistikSammenlignLinksOmAnnoncører

Fagområde

Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på kontakt@pensionsjob.dk

Cookie- og privatlivspolitik · AI-genererede billeder

© Pensionsjob.dk 2026