PFA - Softwareudvikler til AI

Slået op d. 22-12-2025. Deaktiveret d. 19-01-2026.

Gå til aktive jobopslag

Jobbeskrivelse

Inaktiv
IT
Medarbejder

“I PFA arbejder vi for at gøre det nemt at være kunde – for vores 1.3 millioner kunder. I AI Udvikling omsætter vi det til AI-løsninger i produktion: Vi løfter selvbetjening og rådgivning, styrker sundhedshjælp og forebyggelse og skalerer kerneprocesser som fx skadebehandling. Hvis du har lyst til at bygge AI, der virker i virkeligheden – og være med til at flytte noget i stor skala – så håber jeg, du vil komme og være en del af holdet,” siger Helle Gormsen, leder af AI Udvikling.

Softwareudvikler til et stærkt AI-fællesskab
Vi bygger AI-løsninger der kommer i drift og bliver brugt i stor skala, og hvor engineering-disciplinen er lige så vigtig som modellen. Vi mangler dig på holdet der kan udvikle PFA’s AI/GenAI løsninger, der vil være med til at lave stabile, sikre og skalerbare løsninger med høj impact i et komplekst domæne. Vi har arbejdet med AI i 8 år, og i 2025 har vi gennemført en større migrering, hvor alle vores AI-løsninger er flyttet til vores nye cloud AI-platform. Det betyder, at du træder ind i et miljø med både erfaring, høj ambition og et stærkt fundament til at bygge og skalere.

Din rolle og ansvar
Du er med hele vejen fra udvikling til drift. Vi forventer, at du bidrager til stabilitet og løbende forbedringer af vores portefølje af AI-løsninger. Det er vigtigt for os, at alle tager et ansvar og er en aktiv del af at drive udviklingen fremad, både i konkrete leverancer og i måden, vi bygger software på.

Du vil komme til at arbejde med hele værdikæden for AI-løsninger:

  • Python-services og API’er omkring AI/GenAI (fx chat/agent-flows, summarization, NER, RAG)

  • Integrationer til platforme, data og forretningssystemer

  • Observability og driftsparathed (telemetry, tracing, logging)

  • Robusthed i et reguleret domæne (fx adgangsstyring og sikkerhed)

Hvem vi tror, du er og hvorfor du vil trives hos os
Du er enten nyuddannet/tidligt i karrieren eller mere erfaren (fx ~5 år). Det vigtigste er ikke, at du kan alt på dag 1, men at du:

  • Har et godt engineering-fundament og kan lide at bygge ting, der ender i drift

  • Har lyst til at være en del af et team, der prioriterer det sociale og har det sjovt sammen 

  • Bliver motiveret af at arbejde med AI, hvor der er stor skala og korte feedback-loop

  • Trives i tværfagligt samarbejde, hvor domæneforståelse og kvalitet betyder noget 

  • Er vant til at arbejde i et moderne udviklingsmiljø (DevOps, CI/CD, Git) 

Det er også et plus, hvis du har erfaring med context engineering i LangGraph eller erfaring med containerization eventuelt i forbindelse med hosting og drift af embedding- og reranker-modeller. Har du ikke arbejdet med alt ovenstående, men har et godt fundament og lyst til at lære, så hører vi stadig meget gerne fra dig. 

Din nye afdeling
Du bliver en del af PFA’s centrale AI-område. Her er vi ca. 25, der arbejder dedikeret med AI, med høj energi, stærkt fællesskab og en kultur med demoer, townhalls, videndeling og tid til at eksperimentere og lære sammen. Du kommer til at indgå i tværfaglige teams og arbejde tæt sammen med data scientists og engineers, produktroller og forretningen, og i tæt samspil med særligt vores AI-platformsteam. Næsten alle kollegaer i PFA er samlet i Nordhavn, så vores samarbejdspartnere er ikke længere væk end en trappegang eller to. Det giver meget kort vej fra kode til feedback, som vi oplever, er afgørende for tempo og høj kvalitet.

Hvad er det helt særlige, vi kan i PFA?
I PFA er hverdagen noget, vi glæder os til. Vi tror på, at arbejdsglæde og trivsel skaber stærke resultater for vores 1,3 mio. kunder og dermed samfundet. Vi gør os umage for at skabe et sted, hvor det både er sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde. Her kan du udvikle dig, fagligt og personligt, samtidig med, at du bidrager til noget større.

Vi er nemlig omkring 1.400 kolleger, der hver dag arbejder for, at vores kunder kan leve et godt liv, både nu og i fremtiden. Vi hjælper mennesker gennem hele livet, og vi gør særligt en forskel, når det kommer til vores kunders økonomiske tryghed, deres sundhed og deres seniorliv. Derfor støtter vi selvfølgelig også dig, og vi tilbyder: 

  • Muligheden for at gøre en forskel i Danmarks største pensionsselskab, hvor vi har et højt medarbejderengagement. 

  • En stilling med betydeligt ansvar, hvor du skaber noget helt fra bunden. 

  • Stærkt fællesskab og medarbejderklubber – fra yoga og løbeklub til fredagscaféer. 

  • Fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde og en arbejdsplads, der prioriterer trivsel og arbejdsglæde. 

  • Et moderne kontor i hjertet af Nordhavn, tæt på metro, vand og god energi. 

  • Attraktiv lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension og en god sundhedsforsikring og tandforsikring. 

Kan du se dig selv i en hverdag som PFA’er? Send os bare dit CV! 
Du behøver ikke at skrive en lang ansøgning. Vedhæft blot dit CV og tilføj et par linjer i dit resumé om, hvorfor du er interesseret i jobbet inden deadline d. 18. januar 2026. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Helle Gormsen, leder af AI Udvikling, på hgo@pfa.dk. 

Vi samarbejder for at vores kunder kan leve et godt liv – både nu og i fremtiden

I PFA bliver du en del af noget stort – både som kunde og som kollega. Vi er omkring 1500 kolleger, der hver dag samarbejder for at gøre en positiv forskel for vores mere end 1,3 mio. kunder og samfund. Vi arbejder for at sikre økonomisk tryghed og sundhed gennem arbejdsliv og gode seniorliv for PFA er med vores kunder hele livet.

Udvikling i jobbets daglige popularitet
PFA logo
Om PFA

Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening

Startår: 1917

Selskabstype: Livsforsikringsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger: 22.10%

Markedsandel ift. opsparing: 17.21%

Antal medarbejdere: 1.374

Om kunderne i PFA

Markedsrenteopsparing:

429.338 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

138.085 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

51.085 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

33.875 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

931.395

Antal kunder, individuelt tegnede:

393.096

Beliggenhed
Gå til selskabets hjemmeside
Gå til aktive jobopslag

Andre ledige stillinger med fagområde: IT

PenSam logo

Senior IT-forretningsudvikler

Slået op d. 16-12-2025.

IT

Medarbejder

Andre ledige stillinger med stillingsniveau: Medarbejder

P+ Pension logo

Driftsorienteret pensionsmedarbejder til proces- og supportteam

Slået op d. 09-01-2026.

🔥 Populær 🔥

Pensionsrådgivning

Medarbejder

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionsjob.dk giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.



Pensionsjob.dk logo

Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på kontakt@pensionsjob.dk

© Pensionsjob.dk 2026